torsdag den 16. december 2010

Den færdige Løvfald

Noget af det mest kedelige ved at strikke er al det monteringsarbejde der er tilsidst. Derfor elsker jeg fx. at strikke sjaler:
Slå masker op, strikke, strikke, strik og så luk af. Færdig finito... og så skal det lige vaskes og spændes op, men der er ikke noget med at skulle sy sider sammen eller montere ærmer etc.

Selvom "Løvfald" er strikket på rundpind og lige til at gå til, så er der en lille smule montering til sidst. Linning og oplægning forneden er selvfølgelig med til at give det færdige arbejde en finishing touch - men montering bliver altså aldrig en fornøjelse for mig :-(

Montering af linningen
Linningen blev monteret med en tråd af den mørkegrå Tvinni.

For at sikre mig at linningen ikke skulle smutte eller skride for mig i monteringen, fæstnede jeg den rundt i kanten - ligeligt fordelt - med 8 af mine yndlingsstrikkemarkører fra Clover.


Jeg stødte på markørerne første gang hos Vivian Høxbro, men jeg har set at de nu også kan fås hos Sommerfuglen i København.

Jeg bruger faktisk markørerne i alt mit strikketøj - enten for at markere starten på en rundpind, som tællere ved ind- eller udtagninger eller bare ved markeringer af ret- eller vrangsiden.

De hænger ikke fast i garnet, er nemme at føre over fra den ene pind til den anden - og hængelås-funktionen gør at jeg altid lige kan hæfte en markering af eller på.

Den færdige linning


Oplægning forneden
 "Løvfald" sluttes af forneden med en opslagskant, der giver lidt tyngde til nederdelen.


Annette Danielsen anbefaler at man monterer den med en tynd sytråd. Hvorfor ved jeg ikke - men jeg gjorde som hun skrev og er ganske tilfreds :-)

Den færdige model
Og her er så den færdige model på den lykkelige ejer.  :-)
Jeg er meget tilfreds med resultatet - og elsker farverne!
 


Annette Danielsens opskrift i "Strik naturligvis" er meget gennemarbejdet og er lige til at gå til - og jeg vil overhovedet ikke afvise at nederdelen kunne blive strikket igen i andre farvekombinationer.

Næste projekt
Mit næste projekt på pindene er et sjal (= ingen montering - yipeee :-)) med løbemasker. Garnet er en karrygul mohair boucle fra Canard og så har jeg købt en tynd bomuld, der kan løbe sammen med boucléen.



Opskriften er meget nem: et par pinde med ret-masker derudad, en enkelt pind hvor man slår løbemaskerne op, så en masse pinde med ret-masker derudad, derefter en pind hvor man slipper løbemaskerne - og så lige et par pinde med retmasker til afslutning.

Til slut skal sjalet filtes meget let i maskinen (en kort kold vask)
- og vupti, så har man sig en ny beklædningsgenstand :-)

5 kommentarer:

  1. nøj den nederdel er bare så flot, den har længe været på listen over kommende fstrik, nu må det snart være :0)

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Lykke. Det er dejligt at være færdig - og dejligt at komme i gang med noget nyt :-)

    SvarSlet
  3. ih, hvor er den bare fin :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har fulgt din nederdel fra start til slut og selvfølgelig skal vi også have monteringen med :-)
    Må sige at det også er det punkt .hvor jeg kan lade et strikke arbejde strande. Hader at sy sammen.
    Men smuk er den blevet ,din nederdel .
    Mvh Kirsten

    SvarSlet
  5. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde tålmodighed til at strikke... den er meget smuk din nederdel.. og sjalet ser også fedt ud..

    SvarSlet