tirsdag den 10. januar 2012

Strik en kælk

I fredags blev jeg kontaktet af Bodil Eggebrecht, der er dekoratør i byens Kvickly. Hun havde set og hørt at det dér strikkegraffiti var noget der var oppe i tiden - og skulle bl.a. lave et udstillingsvindue omkring det.

Roskilde Bibliotekerne indledte i 2007 et samarbejde med Kvickly om at nogle af butikkens vinduer bliver brugt til skiftende udstillinger for bibliotekets aktiviteter og tilbud - eller særlige temaer. I dette kvartal skulle der bl.a. være et vindue om vinter og et om strik. Kombinationen af disse 2 temaer endte med idéen om at "strikkegraffiti'e" en kælk. :-)

Kælken leverede Bodil og garnet blev fundet frem fra mit efterhånden store restelager. Jeg fik fuldstændig frie hænder af Bodil - kælken måtte bare gerne være færdig til tirsdag.. :-)



Roskilde Bibliotekerne afholder i øvrigt 2 strikkecaféer på hovedbiblioteket her i vintermånederne. På torsdag d. 12. januar er temaet Ravelry - og torsdag d. 9. februar er det strikkegraffiti der bliver gennemgået. Tidspunktet er kl. 17-18.30 og selve temaet tager kun ca. ½ time og så bliver resten af tiden brugt på strikketøj og snak - lyder som nogle rigtig gode arrangementer og ifølge pålidelig kilde har der ved tidligere arrangementer været ca. 50 stk.

På torsdag kommer der én mere - nemlig mig :-)

9 kommentarer:

  1. Ej, hvor er den både sej og sød!!! Man skulle næsten tage på tur til Roskilde bare for at se de vinduer ;)

    SvarSlet
  2. Hej Karen. Du skal da være noget så velkommen - Jeg giver gerne kaffe :-)

    SvarSlet
  3. nej hvor er den kælk da skæg.
    Øv at man ikke lige bor i nærheden af Roskilde - for det der Ravelry arrangement lyder da rigtig interessant.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Den er rigtig flot. Det er godt lavet af dig. Tror ikke jeg kunne finde ud af det.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Den er FOR FED!!!!! Sej og ekstremt nuttet. Rigtig flot arbejde!

    SvarSlet
  6. Skøn blog du har her :)

    Strikkegrafiti! fedt! Det må jeg google lidt mere om :) synes det er en rigtig god idé :)

    Elsker kælken! Men næsten ærgeligt at bruge den :)

    God weekend.

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  7. Tak for pæne ord til kælken :-)

    @Lis: Det tror jeg nu sagtens at du kunne. Strikkede lange stykker med ind- og udtagninger, hvor stativet er monteret - og så blev de syet sammen på undersiden med maskesting. Øjnene er 1½ "julekugle" fra de tossede nordmænd Arne & Carlos

    @Jenny: Strikkegraffiti er sjovt - der er dejligt mange mennesker ude i verdenen der hitter på og spreder smil :-)

    SvarSlet
  8. hej - den er så fin din kælk. Min kollega og jeg har strikket en stumtjener, som kan ses på Roskilde Bibliotek i februar måned.hilsen Gitte

    SvarSlet