lørdag den 25. august 2012

Sommerens souvenir

Sommerferien gik i år til det sydfynske, nærmere bestemt Tåsinge. Brofast til Fyn og Langeland - og ganske dejlig i sig selv :-)


Mit garn- og ikke-begyndte strikkeprojekt-lager har været støt voksende gennem det sidste halve år. Gang på gang har jeg - med de største intentioner om ikke at investere i yderligere garn - besøgt diverse markeder og garnbutikker for at lade mig inspirere og få idéer til hvad tidligere indkøb kunne bruges til. I stedet er jeg - gang på gang (næsten!) - faldet for et garns farvespil, blødhed eller et flot færdigstrikket projekt og som jo - faktisk hver gang ;-) - har været et absolut fund til prisen.

Da Storebæltsbroen blev krydset havde jeg lastet kufferten med 2 strikkeprojekter hjemmefra - et af de sværere og et af de nemme. Lidt til de aftener hvor man kun orker et par pinde og så lidt til de formiddage, hvor hjernen er klar og kan rumme flere instruktioner end 1 ret og 1 vrang.. Måske ville det kunne afholde mig fra at investere i nyt? As if.. ;-)

Til Øhavsmarkedet i Rudkøbing fandt jeg dette smukke håndspundne og håndfarvede garn af 50% silke og 50% yakokse uld fra Nana Jönsson. Yakokse kan sammenlignes med pashmina, der er superblødt og luner godt. Der var kun dette ene nøgle tilbage og prisen var 372 kr. for 186 g. (656 m.).


Ikke meget garn - og selvom garderobeskabet bugner af sjaler og halsklude, som jeg ikke længere går med, så købte jeg det alligevel fordi farverne i garnet simpelthen var så lækre.

Så nu er opgaven at finde frem til et strikkeprojekt der kan passe til garnet. Jeg kan ikke helt vurdere hvor lange farveskiftene er, så jeg tror sjalet skal være rimeligt simpelt i sin form - og altså ikke et sjal med et avanceret hulmønster med blomter og blade (selvom det frister ift. udfordringen :-)) Jeg ved også at jeg ikke ville kunne holde ud bare at strikke et retstrikket eller glatstrikket trekant sjal og er derfor kommet frem til 3 mulige modeller:

 

Citron Shawl (med farveskiftende garn)



Jeg hælder pt. mest til Citron Shawl.. Hvad synes du?
Hvis du lige har Opskriften eller Idéen til hvad garnet skal bruges til, så giv mig lige et tip nedenfor :-)

Ferieprojekterne
Det lette strikketøj var et "Næ, sikke et dejligt garn.. jeg tror jeg må købe et nøgle"-projekt: Et tykt moderigtig karrygult garn (som jeg pt. har glemt navnet på), der skulle strikkes op til en halsklud.

Jeg overvejede at lave det til en Moebius, men dovenskaben ramte mig og i stedet slog jeg 137 masker op på en rundpind nr. 20 (!) og strikkede 1 omgang ret, derefter 13 omgange med perlestrik (1 r, 1 vr), 1 omgang vrang og så en omgang ret mens der blev lukket løst af.


Det svære strikkeprojekt jeg havde med i kufferten var Hanne Falkenbergs nederdel Swing. Den er langt fra færdig, men nu er jeg i det mindste forbi de stribede baner og har et langt ensfarvet stykke sort foran mig..

2 kommentarer:

  1. Man kan være så stålsat ..
    men når alt kommer til alt, så er fristelser svære at modstå.
    Og jeg kan så sandelig godt forstå du blev fristet af det lækre garn :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Nydelig garn, skjønner godt at du ble fristet.

    SvarSlet