lørdag den 10. december 2011

Et træ skal der til..

Her i dag blev mit bidrag til Den Kreative Pakkekalender åbnet og jeg kan nu tillade mig at løfte sløret her på bloggen. Gaven skulle være kreativ og hjemmelavet - ikke for dyr og ikke for billig, men gerne meget kreativ :-)

Og her er resultatet:


Små strikkede juletræer med skønne knapper som julekugler. Modtageren var dorthesliv.blogspot.com.
Træerne er strikket rundt på 2 strømpepinde og kunne godt fyldes ud med lidt vat. Jeg synes nu de er kønnest som flade træer.. Hvis du har lyst til at lave dine egne juletræer kan du hente min opskrift her.

De næste juletræer jeg strikker skal være røde med enten pink eller orange striber :-)

P.S. Hvis man vender træerne om, har man strikket kræmmerhuse ;-)

1 kommentar:

  1. De er nemlig rigtig søde, og jeg kunne også godt tænke mig at lave nogle selv. Tak for dem og opskriften :)

    SvarSlet