Værktøjet skal være i orden

Tilbage i 2003, hvor jeg begyndte at strikke vidste jeg ikke noget om hvad forskellen og ikke mindst fordelene ved hhv. jumbopinde, rundpinde og strømpepinde var. Derudover kunne jeg i diverse garnbutikker se at der både fandtes træ- og metalpinde - og når jeg spurgte ekspedienten hvad der var bedst fik jeg ofte svaret "Øh, det kommer an på hvad du kan lide.."

Som nybegynder er det ikke et særlig brugbart svar - og det har da også resulteret i at jeg gennem de første mange år investerede i alle former for pinde i alle materialer.. :-/

Forleden kom jeg til at kigge arsenalet igennem og kunne fx. konstatere at jeg ikke har brugt en eneste jumbopind de sidste mange mange år. Jumbopinde er de lange strikkepinde, som i mine øjne faktisk ikke gør andet end at sikre ens eget "personal space" ved at stritte en lille halv meter ud til hver side - og som derfor heller ikke egner sig til sofaliggende strikkeri. :-(

Hver gang jeg starter et strikketøj op griber jeg til kassen med rundpinde og strømpepinde. Og hvis den passende størrelse rundpind er "optaget" i et andet igangværende strikkeprojekt - ja, så køber jeg altså hellere en ny rundpind end at tage jumbopindene i brug.

Jeg ville ønske at der var nogen der dengang i 2003 havde fortalt mig at jeg sagtens kunne nøjes med rundpinde til langt de fleste strikkerier.
Tænk på alle de penge jeg kunne have sparet på pinde og i stedet have brugt på garn :-)

Træ eller metal?
Jeg foretrækker helt klart at strikke med pinde i bambus eller træ.
Med tiden kan jeg mærke at jeg faktisk får lidt mere ømme skuldre af at strikke med metalpinde, men ved også at hvis jeg strikker med meget tyndt garn, så glider garnet lettere på metalpinde.

Så valget af pindens materiale afhænger altså helt klart af garnet - og til sidst også hvad det er jeg skal strikke. Hvis det er et avanceret hulmønster i tyndt garn hvor der er en masse flytten over af masker fra den ene pind til den anden, så er det rarest at strikke med en metalpind, hvor pindespidsen er lidt spidsere end på en bambus- eller træpind.

Men langt de fleste gange vælger jeg en træ- eller bambuspind. De holder ligesom lidt på garnet, så jeg ikke skal koncentrere mig om at holde garnet på pindene :-)

Hvad betyder længden?
De fleste rundpinde kan fås i længderne 40, 60 og 80 cm - og længere.

Jeg bruger for det meste 80 cm. lange rundpinde - og kunne egentlig i langt de fleste tilfælde godt undvære de rundpinde på 40 og 60 cm, der har sneget sig ind i biblioteket.

Hvis mit strikketøj ikke er helt langt nok til en 80 cm, så laver jeg en løkke på pinden - og når jeg når frem til løkken, skal jeg godt nok lige flytte lidt rundt på strikketøjet.. Men set i lyset af at jeg ikke behøver at investere i en ekstra rundpind, som ellers bare ville fylde og filtre sig ind i de andre rundpinde lever jeg gerne med det.

Når arbejdet bliver så kort at 80 cm - på trods af løkke - er for langt, så kan jeg for det meste skifte over til strømpepinde og gøre arbejdet færdige med dem.

Knitpro og det dér nye moderne..
Jeg går og overvejer om jeg evt. skal investere i et af de nye pindesæt fra fx. KnitPro, hvor man i stedet for en masse rundpinde i forskellige størrelser og længder selv sammensætter pindene med kabler i forskellig længde. De få gange hvor jeg har lånt et par pinde fra dette system har jeg dog oplevet at pindene ligeså stille og roligt har løsnet sig fra kablerne - og derfor skal efterspændes.

Jeg ved at der er rigtig mange der helliger sig som en anden kult til dette system og måske har jeg gjort et eller andet forkert.. men jeg føler mig altså mest tryg ved mine helt almindelige rundpinde. :-)

Alt det andet gejl som jeg ikke ville undvære..
Man kan komme rigtig langt med et par pinde og et målebånd når man skal strikke.. men som ved enhver anden form for nørderi, så er der også en masse ekstraudstyr, der på en eller anden måde gør livet lidt sjovere for en strikker. :-)

Maskemarkører
Jeg bruger maskemarkører næsten hele tiden! Jeg bruger dem som "huskere" på et strikketøj - enten ved at markere hvor der på en pind skal tages ind eller ud.. Eller også bruger jeg dem til at markere indtagninger yderst i siden på hhv. et ryg- og et forstykke. Når jeg skal sy de 2 stykker sammen, kan jeg nemt se hvor indtagningsstederne er.

Mine yndlingsmarkører er de små hængelåse fra Clover - de kan hægtes på og af strikketøjet uden problemer.

Pindemåler
Med tiden bliver str-angivelsen på en pind ofte utydelig eller helt slidt af. En pindemåler er derfor et must i min værktøjskasse..

Faktisk har jeg hele 3 stykker - ikke fordi jeg har brug for mere end én, men mere fordi jeg en gang imellem har mistet overblikket og fået dem gemt dejlig meget væk i diverse strikketøjer.

I paniske øjeblikke har jeg derfor valgt at investere i en ny i stedet for at gøre en indsats for at finde den gamle :-)

Den bedste stoppenål
Min stoppenål med rund spids er helt perfekt til at sy sammen med. Jeg har på et tidspunkt investeret i et par stoppenåle med en spids spids.. det fungerer ikke særlig godt sammen med strikketøj :-(

Maskeholder
En maskeholder er et dejligt redskab til - som navnet siger - at holde på maskerne, når de ikke skal strikkes eller skal have en lille pause. Hvis jeg ikke lige har en ledig maskeholder, kan en rest garn i kontrast farve også bruges.. men det ER altså nemmere at få fat i maskerne igen, når de sidder på en maskeholder.

Den færdige Løvfald

Noget af det mest kedelige ved at strikke er al det monteringsarbejde der er tilsidst. Derfor elsker jeg fx. at strikke sjaler:
Slå masker op, strikke, strikke, strik og så luk af. Færdig finito... og så skal det lige vaskes og spændes op, men der er ikke noget med at skulle sy sider sammen eller montere ærmer etc.

Selvom "Løvfald" er strikket på rundpind og lige til at gå til, så er der en lille smule montering til sidst. Linning og oplægning forneden er selvfølgelig med til at give det færdige arbejde en finishing touch - men montering bliver altså aldrig en fornøjelse for mig :-(

Montering af linningen
Linningen blev monteret med en tråd af den mørkegrå Tvinni.

For at sikre mig at linningen ikke skulle smutte eller skride for mig i monteringen, fæstnede jeg den rundt i kanten - ligeligt fordelt - med 8 af mine yndlingsstrikkemarkører fra Clover.

Jeg stødte på markørerne første gang hos Vivian Høxbro, men jeg har set at de nu også kan fås hos Sommerfuglen i København.

Jeg bruger faktisk markørerne i alt mit strikketøj - enten for at markere starten på en rundpind, som tællere ved ind- eller udtagninger eller bare ved markeringer af ret- eller vrangsiden.

De hænger ikke fast i garnet, er nemme at føre over fra den ene pind til den anden - og hængelås-funktionen gør at jeg altid lige kan hæfte en markering af eller på.

Den færdige linning

Oplægning forneden
 "Løvfald" sluttes af forneden med en opslagskant, der giver lidt tyngde til nederdelen.

Annette Danielsen anbefaler at man monterer den med en tynd sytråd. Hvorfor ved jeg ikke - men jeg gjorde som hun skrev og er ganske tilfreds :-)

Den færdige model
Og her er så den færdige model på den lykkelige ejer.  :-)
Jeg er meget tilfreds med resultatet - og elsker farverne!
 

Annette Danielsens opskrift i "Strik naturligvis" er meget gennemarbejdet og er lige til at gå til - og jeg vil overhovedet ikke afvise at nederdelen kunne blive strikket igen i andre farvekombinationer.

Næste projekt
Mit næste projekt på pindene er et sjal (= ingen montering - yipeee :-)) med løbemasker. Garnet er en karrygul mohair boucle fra Canard og så har jeg købt en tynd bomuld, der kan løbe sammen med boucléen.



Opskriften er meget nem: et par pinde med ret-masker derudad, en enkelt pind hvor man slår løbemaskerne op, så en masse pinde med ret-masker derudad, derefter en pind hvor man slipper løbemaskerne - og så lige et par pinde med retmasker til afslutning.

Til slut skal sjalet filtes meget let i maskinen (en kort kold vask)
- og vupti, så har man sig en ny beklædningsgenstand :-)