Vil du med?
Jeg har arrangeret en tur til Hamburger Wollfabrik fredag d. 15. november 2019. Vi tager afsted fra Roskilde Station kl. 6 om morgenen og kører til Tyskland i en stor turistbus via Rødby-Puttgarden. Ombord på bussen får vi en bolle med ost og så er der kaffe/te og lidt frugt hvis man trænger.Omkring kl. 11 lander vi ved Hamburger Wollfabrik. Her har vi min. 2 timer til at kigge og shoppe garn (bare rolig – tiden kommer til at flyve afsted ;-)) og derefter kører bussen os ind til Hamborg havn hvor vi nyder en wienerschnitzel, 2 fiskefileter eller en vegetarret på bryghuset BlockBräu. Maden er inkluderet i billetten, men drikkevarer er eksl.
Ved 16 tiden kører vi hjem mod Roskilde igen. Hvis vi bliver småsultne er der også en sandwich til aftensmad :-)
Bussen er retur i Roskilde omkring kl. 21.
Hvis ikke du bor i nærheden af Roskilde er der mulighed for at lave opsamlingspunkter på E47 ved afkørsel 31a Solrød S og afkørsel 43 Nørre Alslev.
Hvad får jeg for pengene?
Billetten koster 925 kr og for det får du:- Transport t/r fra Roskilde –Hamborg
- Bolle med ost og kaffe i bussen
- Besøg ved Hamburger Wollfabrik (garnindkøb er eksl. ;-))
- Frokost på BlockBräu (Wienerschnitzel, 2 fiskefileter eller vegetarret)
- Sandwich til aftensmad
Drikkevarer er ikke inkluderet.
Det med småt:
• Turen bliver kun gennemført hvis vi er minimum 24 deltagere• Hvis turen aflyses får du selvfølgelig dine penge retur.
• Købet er bindende og kan ikke refunderes.
• Turen arrangeres af mig som privatperson og som deltager opfordres du derfor til at tegne din egen rejse- og ulykkesforsikring.
Køb din billet via dette link https://www.place2book.com/da/sw2/sales/hsdrd57ugz
Ingen kommentarer:
Send en kommentar