lørdag den 11. december 2010

Så er den her...

Så er min pakke fra den kreative pakkekalender endelig kommet! Jeg har åbningsdag i morgen - og var godt nok ved at blive lidt nervøs over om jeg var blevet brændt af.. Men nu er den her!

Den glade giver er Jill fra Skjern - kreativemysticia.blogspot.com. og jeg har - som vanligt når der er pakker i nærheden - befamlet, trykket (forsigtigt..), rystet (forsigtigt) og sidst men ikke mindst duftet til pakken.

Måske lidt sært med det sidste, men da jeg havde hentet pakken på posthuset blev den puttet ned i en rygsæk - og da jeg kom hjem og åbnede rygsækken fik jeg altså en snert af juleduft. Sådan lidt kanel, nellike eller kardemomme agtigt.. Spændende! Og måske er det bare mine sanser, der spiller mig et puds - og så er det jo fuldstændig til grin hvad jeg kan få en gammel rygsæk til at dufte af i ren og skær forventning.. ;-)

I morgen skal pakken åbnes - og lige så snart dagslyset er brudt frem skal jeg nok bringe billeder her på bloggen.

Så er Løvfald næsten færdig
Forrige fredag kom posten med de sidste par farver til min Løvfalds nederdel - og nu er den NÆSTEN færdig.
Jeg mangler bare lige alt det kedelige... :-( Lægge kanten op forneden, strikke en lining til foroven, føre en bred elastik igennem foroven - og så skal den selvfølgelig lige vaskes og lægges til tørre. Jeg skal nok vise billeder af den færdige model :-)



Nederdelen måler 53 cm+ (dvs. til lige over knæene). Jeg er blevet ret glad for farverne - som en af mine kolleger sagde, da jeg viste nederdelen frem: "Det er rigtige Anne-farver" - og yippee-kai-yeah - det er lige det det er! :-)

Jeg har stadig en del rester af Tvinni garnet tilbage, så mon ikke der kan blive til et par håndledsvarmere eller en stribet hue.. måske sådan en af dem med en lang spids, der kan flagre gennem luften, når jeg kommer cyklende?

1 stk julekugle er klar..

For et par uger siden købte jeg en norsk bog med opskrifter på strikkede julekugler.

Det er så blevet til 1 kugle siden da - og måske kommer der flere til..

Julekuglerne er et hyggeligt lille strikketøj in between projects - eller mens man fx venter på friske forsyninger fra Århus :-)

6 kommentarer:

  1. åh, hvor er det bare en fin nederdel og i rigtig smukke farver. Jeg ligger desværre ikke inde med Tvinni rester, så jeg må ud og investere lidt :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lykke. Jeg havde heller ikke nogle Tvinni rester (Masser af andre rester, men ikke garn i Tvinni-tykkelse :-)), så jeg brugte et par timer i Tøndering strik i Århus sammen med Charlotte og valgte farver ud. Dejligt! Som arbejdet skred frem kunne jeg dog se at der var nogle af farverne jeg blev ved med at hoppe over og andre som jeg blev ved med at vende tilbage til ;-) Det krævede derfor supplerende forsyninger, så den kunne blive færdig - med de helt rigtige farver.. :-)

    SvarSlet
  3. Den har jeg også på to do listen, den skal være i lilla/lime farver, så der bliver ikke meget løvfald over det :0) super dejlig blog du har, vil følge dig frem over.

    SvarSlet
  4. Hej violykke. Lyder dejligt - og glæder mig til at se din Løvfald.
    Det kan sagtens være at jeg kaster mig over en til i andre farver - den var dejlig nem at strikke!

    SvarSlet
  5. En skøn Løvfald du har lavet, jeg er godt i gang med at samle "rester" den skal absolut laves ingen tvivl om det.

    Dejlig pakke du har fået af Jill, jeg har ikke været omkring din dejlige blog før nu men vil helt sikkert læse med her.

    God søndag.

    SvarSlet
  6. I lige måde Strikkeentusiast.
    Jeg glæder mig til at få lavet Løvfald færdig - og håber på lidt varmere temperaturer, så den også kan blive luftet inden for den nærmeste fremtid (i kombination med et par uldne strømpebukser.. ;-))

    SvarSlet