mandag den 25. november 2019

Tur til garnhimlen i Hamburg

Fredag d. 15. november var vi 19 garnglade strikketosser der drog på tur til Hamburger Wollfabrik. En stor bus kørte os fra Roskilde og lige til døren, hvor vi havde lidt over 2 timer i garnhimlen. Alle kom hjem med garn - nogen købte ind til deres strikkemaskine, andre fik lavet deres eget garn ved at sætte flere forskellige farver og kvaliteter sammen.

Frokosten indtog vi på Bryghuset BlockBräu der ligger ved Hamborgs havnekant. En stor Wienerschnitzel og kold hjemmebrygget fadøl satte prikken over i'et på en dejlig tur inden vi igen drog mod Roskilde.



Der blev strikket og hygget hele vejen - og nu tager vi afsted igen. Næste tur bliver lørdag d. 4. april 2020. Du kan læse mere om turen og evt. købe billet nedenfor.

Hamburger Wollfabrik

Kender du Hamburger Wollfabrik? Hamburger Wollfabrik er en 300m2 stor butik med garn i alle kvaliteter (cashmere, uld, alpaca mm). Alt deres garn er spundet i tynde tråde – og ved at mixe flere tynde tråde kan du selv vælge hvilken kvalitet dit garn skal være, hvilken farve det skal have og hvor tykt det skal være. Når du har besluttet dig går ekspedienten ind til maskinen og mikser dit garn som du ønsker og i de mængder du har brug for. Det er en bland selv slikbutik bare med garn! :-)

Vil du med?

Vi tager afsted lørdag d. 4. april 2020. Vi tager afsted fra Roskilde Station kl. 6 om morgenen og kører til Tyskland i en stor turistbus via Rødby-Puttgarden. Ombord på bussen får vi en bolle med ost og så er der kaffe/te og lidt frugt hvis man trænger.

Omkring kl. 11 lander vi ved Hamburger Wollfabrik. Her har vi min. 2 timer til at kigge og shoppe garn (bare rolig – tiden kommer til at flyve afsted ;-)) og derefter kører bussen os ind til Hamborg havn hvor vi nyder en wienerschnitzel, en laksefilet eller en vegetarret på bryghuset BlockBräu. Maden er inkluderet i billetten, men drikkevarer er eksl.

Ved 16 tiden kører vi hjem mod Roskilde igen. Hvis vi bliver småsultne er der også en sandwich til aftensmad :-)

Bussen er retur i Roskilde omkring kl. 21.

Hvis ikke du bor i nærheden af Roskilde er der mulighed for at lave opsamlingspunkter på E47 ved afkørsel 31a Solrød S, afkørsel 37 Rønnede og afkørsel 43 Nørre Alslev.

Hvad får jeg for pengene?

Billetten koster 1025 kr og for det får du:
  • Transport t/r fra Roskilde –Hamborg
  • Bolle med ost og kaffe i bussen
  • Besøg ved Hamburger Wollfabrik (garnindkøb er eksl. ;-))
  • Frokost på BlockBräu (Wienerschnitzel, Laksefilet eller vegetarret)
  • Sandwich til aftensmad

Drikkevarer er ikke inkluderet.

Det med småt:

•    Turen bliver kun gennemført hvis vi er minimum 20 deltagere
•    Hvis turen aflyses får du selvfølgelig dine penge retur.
•    Købet er bindende og kan ikke refunderes.
•    Turen arrangeres af mig som privatperson og som deltager opfordres du derfor til at tegne din egen rejse- og ulykkesforsikring.

Køb din billet via dette link https://www.place2book.com/da/sw2/sales/hoep5j44g4

mandag den 16. september 2019

Vil du med til Hamborg?

Kender du Hamburger Wollfabrik? Hamburger Wollfabrik er en 300m2 stor butik med garn i alle kvaliteter (cashmere, uld, alpaca mm). Alt deres garn er spundet i tynde tråde – og ved at mixe flere tynde tråde kan du selv vælge hvilken kvalitet dit garn skal være, hvilken farve det skal have og hvor tykt det skal være. Når du har besluttet dig går ekspedienten ind til maskinen og mikser dit garn som du ønsker og i de mængder du har brug for. Det er en bland selv slikbutik bare med garn! :-)




Vil du med?

Jeg har arrangeret en tur til Hamburger Wollfabrik fredag d. 15. november 2019. Vi tager afsted fra Roskilde Station kl. 6 om morgenen og kører til Tyskland i en stor turistbus via Rødby-Puttgarden. Ombord på bussen får vi en bolle med ost og så er der kaffe/te og lidt frugt hvis man trænger.

Omkring kl. 11 lander vi ved Hamburger Wollfabrik. Her har vi min. 2 timer til at kigge og shoppe garn (bare rolig – tiden kommer til at flyve afsted ;-)) og derefter kører bussen os ind til Hamborg havn hvor vi nyder en wienerschnitzel, 2 fiskefileter eller en vegetarret på bryghuset BlockBräu. Maden er inkluderet i billetten, men drikkevarer er eksl.

Ved 16 tiden kører vi hjem mod Roskilde igen. Hvis vi bliver småsultne er der også en sandwich til aftensmad :-)

Bussen er retur i Roskilde omkring kl. 21.

Hvis ikke du bor i nærheden af Roskilde er der mulighed for at lave opsamlingspunkter på E47 ved afkørsel 31a Solrød S og afkørsel 43 Nørre Alslev.

Hvad får jeg for pengene?

Billetten koster 925 kr og for det får du:
  • Transport t/r fra Roskilde –Hamborg
  • Bolle med ost og kaffe i bussen
  • Besøg ved Hamburger Wollfabrik (garnindkøb er eksl. ;-))
  • Frokost på BlockBräu (Wienerschnitzel, 2 fiskefileter eller vegetarret)
  • Sandwich til aftensmad

Drikkevarer er ikke inkluderet.

Det med småt:

•    Turen bliver kun gennemført hvis vi er minimum 24 deltagere
•    Hvis turen aflyses får du selvfølgelig dine penge retur.
•    Købet er bindende og kan ikke refunderes.
•    Turen arrangeres af mig som privatperson og som deltager opfordres du derfor til at tegne din egen rejse- og ulykkesforsikring.

Køb din billet via dette link https://www.place2book.com/da/sw2/sales/hsdrd57ugz

fredag den 25. marts 2016

400 strikkede blomster

Lørdag d.26. marts blomstrer 400 strikkede blomster på det nyrenoverede Stændertorvet i Roskilde.
Læs meget mere om dagen og om projektet på hjemmesiden www.blomsterbed.dk


torsdag den 11. juli 2013

En lun plet til numsen

På dette års vinterferie til Norge opdagede jeg værdien af at have et siddeunderlag med i rygsækken. På de fleste udsigtsvenlige steder er der opstillet borde og bænke, men kuldegraderne gør at de fleste bænke er dækket med is. Det kunne godt blive lidt koldt og halvvådt at sidde på i længden..

I en lokal garnforretning i Øyer fandt jeg opskriften og garnet til et par filtede og hæklede puder fra Sandnes Garn. Jeg har holdt mig væk fra de fleste hæklede projekter, både fordi jeg jo mest er glad for strik, men måske også fordi jeg har været lidt usikker på mine hækle-evner.

Et par hæklede hynder, der tilsidst skulle filtes (og dermed skjule de værste hækle-helligdage ;-)) lød derfor som et perfekt projekt for mig. :-)

Det gik fint med at hækle og lige så snart principperne var indarbejdet gik det derudad.


Resultatet blev fint og med et par stykker tilskåret liggeunderlag som indlæg passer de perfekt til en tur ud i naturen.

Men gab, hvor er det altså meget sjovere at strikke end at hækle.. :-)

onsdag den 10. juli 2013

Forsinkede forårsfornemmelser

Det har været en travl tid det sidste halve år - og det er ikke blevet til mange indlæg her på bloggen.
Sommeren byder dog på lidt huller i kalenderen og jeg skynder mig derfor at udnytte dem til at blive opdateret ift. projekter og bloggen.

I foråret fik jeg strikket en dejlig sweater "Jeanne" i den blødeste økologiske alpacauld fra Viking.
Det gik stærkt på pind 6 (som jeg pt. husker det) - og måske også lidt for stærkt.


Da jeg skulle i gang med den sidste bort henover brystet kunne jeg nemlig ikke få mønsteret til at passe. Jeg måtte kigge et par gange og pludselig fandt jeg fejlen. Opskriftens mønster var angivet med mørke og lyse felter og da jeg strikkede med mørkt og lyst garn gik jeg bare ud fra at "mørkt tern i opskriften betyder mørkt garn på pinden". Det viste sig så at være omvendt.. :-/

I stedet for at pille det hele op undlod jeg den lille firkant der er øverst i borten.

Rent mentalt så tog det mig at par dage at acceptere at sweater-prøven var bestået på trods af manglende firkant. Jeg havde købt garn og opskrift hos Rok & Uld i Roskilde - og da jeg kom derned et par dage efter og fortalte om min lille fejlfortolkning smilte indehaveren Lone til mig og hev modellen frem fra stativet, som jeg i tidernes morgen havde prøvet og forelsket mig i. "Det gjorde jeg også! :-)" - og sandelig så.. Butikkens model manglede også firkanten foroven, så i realiteten havde jeg strikket lige præcis den sweater som jeg havde ønsket mig :-)

mandag den 7. januar 2013

Sikke et Drama

Så blev jeg langt om længe færdig...!

Jeg har siden oktober været i gang med Drama af Lisbeth Degn. Det er et retstrikket tørklæde fortrinsvist i uld, men med effektpinde i hør ind imellem. På pinden med hørgarn laves der omslag, som slippes på den næste pind med uld - og vupti! så er der små øjne i tørklædet :-) Efter en omgang filtning i vaskemaskinen filter ulden, mens hørgarnet står tilbage som det er. God effekt!

Tørklædet, der er riet fast til
lagenlærred inden det skal filtes

Tørklædet efter filtning


Opskriften fandt jeg hos Sommerfuglen og faldt pladask for teknikken, processen og ikke mindst den lækre lilla lyng farve. Men hvis jeg lige havde brugt 5 minutter på at tænke mig om, så kunne jeg måske godt have nøjes med at lave en strikkeprøve, et lille iphone etui eller lignende for at få stillet min lyst.. men nej, jeg skulle selvfølgelig lave det lange tørklæde/sjal.. Intet mindre :-)

Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, men hold nu op hvor har det været besværligt at strikke med hørgarnet og omslagene der filtrede sig ind i hinanden - og der skal altså gå rigtig lang tid før jeg kaster mig over hørgarn igen..

tirsdag den 20. november 2012

Pompon maskinen

Jeg har købt mig en pomponmaskine - ja, de findes! :-)

Altså ikke en maskine der bare spytter pomponer ud a la Professor Balthazar, men en anordning der gør det meget nemmere at fremstille pomponer.

Firmaet bag hedder Prym - og den kan bl.a. købes hos Genesis Sy & Strik formedelst en 50'er.


Til hver størrelse hører der 4 dele.
Saml 2 dele til en halv cirkel og begynd at vikle garn omkring.
Når den halve cirkel er fyldt ud brydes garnet.
Gentag med de 2 resterende dele.


De 2 dele sættes sammen (ikke så nemt at tage billeder af, men det er ikke svært ;-))


Garnet klippes op langs kanten hele vejen rundt.


Før en tråd ind mellem de 2 dele og bind en knude.


Fjern plasticdelene og puds pomponen til med en saks.


I forhold til den almindelige fremgangsmåde for en pompon er det noget lettere at at vikle garn omkring en halv cirkel end at sidde og fedte med en nål og et par papskiver med hul i.

Hvor mange gange jeg reelt får brug for pompon-maskinen lader vi dog stå hen i det uvisse - men man kunne jo en dag lade sig inspirere af den hollandske kunstner Hannah Streefkerk og hendes arbejde :-)






søndag den 18. november 2012

Halstørklæde 2012/2013

For en måneds tid siden var jeg på besøg i butikken Rasmilla - vel nok Amagers lækreste garnmekka.

Jeg skulle til en privat arrangeret workshop med kvinden bag Rasmilla: Sanne Bjerregaard og kom med bagagen fuld af igangværende strikketøj'er og skulle IKKE investere i yderligere.. Det holdt ikke helt, men set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så kunne det være gået meget "værre" (så har man da været lidt god økonomisk set, ikk'?)

En af de ting jeg faldt for i butikken var et halstørklæde fra Rachel Søgaard strikket i tyndt uldgarn.

Egentlig havde jeg på ingen måde brug for endnu et halstørklæde, men den gode idé med en lukning der består af en pompon og en hestetømme-ring fik mig til at investere ca 200 kr. i et kit i overvejende grå nuancer og med en grøn, pink og gul som kontrastfarver.
Det skulle prøves :-)

 

Kittet indeholdt desværre ikke helt nok gråt garn til at halstørklædet kunne få det overvejende grå look som på kittets billede.

Lidt træls - og da kontrastfarverne gul og pink var lidt for meget til min smag, måtte jeg derfor på jagt i butikker og i mine gemmer for at finde alternative og matchende farver. Den denimblå var Duo garn fra Design Club og den orange var garn fra Karen-Ditte.

 


På trods af manglende grå farve i kittet, så er tørklædet blevet rigtig dejligt - og det kandiderer helt sikkert til titlen yndlingshalstørklædet 2012/2013.

torsdag den 4. oktober 2012

Sarah Lund coming up..

Følger du med i "Forbrydelsen"? 1'eren står (til stadighed) soleklart for mig, 2'eren husker jeg i sporadiske billeder og et halvsløret plot, 3'eren forsøger jeg til stadighed at bevare overblikket i..

Én af de ting jeg dog kan huske fra alle sæsoner er Sarah Lunds hjemmestrikkede sweatre. Da "Forbrydelsen" tonede frem på skærmen igen for 2 uger siden var det med Sarah Lund i nyt sweater design. En zig-zag mønstret sweater med v-hals og holdt i farverne hvid, grå og sort. Designet mindede mig lidt om noget der var taget ud af et modeblad fra de tidlige 80'ere - ofte strikket i mohair og med flagermusærmer. :-) Sarah Lunds trøje var dog i uld og med tætsiddende ærmer - og egentlig ganske velsiddende.

Da jeg var nede hos min lokale garnpusher "Rok & Uld" i Roskilde ekspederede Lone i en tro kopi af Sarahs nye sweater fra Hjertegarn. Jeg skulle egentlig bare have et par rundpinde, men blev grebet af stemningen og prisen: 235 kr. i materialer og udføres på pind 6. Det var vist lige et projekt der var til at overskue :-)


Så nu er jeg i gang - Lone mente at det kunne jeg sagtens klare på et par aftener.. Jeg vil så tro det tager mig en lille uges tid alt efter næste uges aktivitetsniveau :-) Men det er dog stadig et projekt der er til at overskue.

Da jeg skulle finde et billede af Sarah Lund i hendes nye sweater stødte jeg på alle de andre sweatre hun har haft på gennem serien. Sikke en publicity den serie har givet til hjemmestrik :-)





I øvrigt hedder det sig at Sofie Gråbøl i tidernes morgen valgte den hjemmestrikkede sweater som Sarah Lunds foretrukne garderobe fordi sweateren understreger at hendes karakter ikke bruger hendes seksualitet til at markere sig. At hun har selvtillid og hviler i sig selv.

Ikke dårligt for en sweater :-)

lørdag den 25. august 2012

Sommerens souvenir

Sommerferien gik i år til det sydfynske, nærmere bestemt Tåsinge. Brofast til Fyn og Langeland - og ganske dejlig i sig selv :-)


Mit garn- og ikke-begyndte strikkeprojekt-lager har været støt voksende gennem det sidste halve år. Gang på gang har jeg - med de største intentioner om ikke at investere i yderligere garn - besøgt diverse markeder og garnbutikker for at lade mig inspirere og få idéer til hvad tidligere indkøb kunne bruges til. I stedet er jeg - gang på gang (næsten!) - faldet for et garns farvespil, blødhed eller et flot færdigstrikket projekt og som jo - faktisk hver gang ;-) - har været et absolut fund til prisen.

Da Storebæltsbroen blev krydset havde jeg lastet kufferten med 2 strikkeprojekter hjemmefra - et af de sværere og et af de nemme. Lidt til de aftener hvor man kun orker et par pinde og så lidt til de formiddage, hvor hjernen er klar og kan rumme flere instruktioner end 1 ret og 1 vrang.. Måske ville det kunne afholde mig fra at investere i nyt? As if.. ;-)

Til Øhavsmarkedet i Rudkøbing fandt jeg dette smukke håndspundne og håndfarvede garn af 50% silke og 50% yakokse uld fra Nana Jönsson. Yakokse kan sammenlignes med pashmina, der er superblødt og luner godt. Der var kun dette ene nøgle tilbage og prisen var 372 kr. for 186 g. (656 m.).


Ikke meget garn - og selvom garderobeskabet bugner af sjaler og halsklude, som jeg ikke længere går med, så købte jeg det alligevel fordi farverne i garnet simpelthen var så lækre.

Så nu er opgaven at finde frem til et strikkeprojekt der kan passe til garnet. Jeg kan ikke helt vurdere hvor lange farveskiftene er, så jeg tror sjalet skal være rimeligt simpelt i sin form - og altså ikke et sjal med et avanceret hulmønster med blomter og blade (selvom det frister ift. udfordringen :-)) Jeg ved også at jeg ikke ville kunne holde ud bare at strikke et retstrikket eller glatstrikket trekant sjal og er derfor kommet frem til 3 mulige modeller:

 

Citron Shawl (med farveskiftende garn)



Jeg hælder pt. mest til Citron Shawl.. Hvad synes du?
Hvis du lige har Opskriften eller Idéen til hvad garnet skal bruges til, så giv mig lige et tip nedenfor :-)

Ferieprojekterne
Det lette strikketøj var et "Næ, sikke et dejligt garn.. jeg tror jeg må købe et nøgle"-projekt: Et tykt moderigtig karrygult garn (som jeg pt. har glemt navnet på), der skulle strikkes op til en halsklud.

Jeg overvejede at lave det til en Moebius, men dovenskaben ramte mig og i stedet slog jeg 137 masker op på en rundpind nr. 20 (!) og strikkede 1 omgang ret, derefter 13 omgange med perlestrik (1 r, 1 vr), 1 omgang vrang og så en omgang ret mens der blev lukket løst af.


Det svære strikkeprojekt jeg havde med i kufferten var Hanne Falkenbergs nederdel Swing. Den er langt fra færdig, men nu er jeg i det mindste forbi de stribede baner og har et langt ensfarvet stykke sort foran mig..

mandag den 11. juni 2012

En verdensdækkende strik-ude-dag..

Igår søndag var det World Wide Knit In Public Day - en dag, hvor der verden over gennemføres omkring 500 strikkearrangementer. Alle har de det tilfælles at der skal strikkes i det offentlige rum :-)

I København kunne man bl.a. tage på kanalrundfart med strikketøjet, men man kunne også som jeg valgte tage i Kongens have med et tæppe i tasken, en varm trøje (for jo, det var lidt køligt... :-() og så selvfølgelig strikketøjet.

Jeg har været inde i en periode hvor jeg ikke har fået strikket så meget og der har derfor heller ikke været så meget aktivitet her på bloggen. Jeg har haft travlt på arbejdet, travlt med livet - og har ikke helt haft roen til at gribe pindene.

Arrangementet i Kongens Have mindede mig dog om hvorfor strikken er så god for mig og mit hovede. Jeg nyyyder at være i selskab med fælles strikketosser, se hvad andre har lavet, tale teknikker, garner, opskrifter, idéer - og så ikke mindst at man bare kan sidde midt mellem 40-50 strikkende andre, være stille og bare nyde den gode stemning og lytte til summen af mennesker, der hygger.

Her er et par stemningsbilleder fra arrangementet. Slavi Thomsen, der stod bag arrangementet, havde også lavet en lille konkurrence, hvor man kunne vise sine værker frem. Der var lækre garn- og bogpræmier til de 3 værker, der fik flest stemmer.


3. præmien gik til Ninas flotte dragesjal - og så var der en delt 1. plads til Jeannettes lækre poncho med bladmønster og et flot rødt sjal med fine perler og hjertemønster.


Jeg var træt da jeg vendte næsen hjemad, men var også helt klar på at strikketøjet skulle tages frem med fornyet energi når jeg ramte sofaen :-)

På pindene nu..
Strikketøjet som jeg har kastet mig over nu er Hanne Falkenbergs lækre slå-om nederdel Swing.



En opskrift med udfordringer, lækre detaljer - men som jo i bund og grund bare er ret og vrang masker (med tungen lige i munden :-))

tirsdag den 17. april 2012

Strik en lygtepæl

I starten af februar blev jeg kontaktet af Roskilde kommunes kulturkonsulent Marie Berthelsen. Hun var i gang med et større projekt "Kulturstrøget" der skulle gå i luften fredag d. 13. april - og havde brug for at få lavet noget strikkeballade i en af byens små oversete parker.

Parken ligger mellem gågaden og Roskilde Kloster og på ruten mellem Biblioteket og Sct. Olsstræde. I parken findes der en lang række lygtepæle - og en masse vejskilte og forbudsskilte. Ingen af dem er særlig kønne hverken i ord eller udseende :-(

Opgaven lød på at få pyntet parkens skilteskov - og gerne i orange farver, så setup'et kunne genbruges til festivalen. Kommunen fattes penge og genbrug er jo hot ;-)

Vi fik budget til garn, men arbejdstiden og glæden var helt vores egen. Det indkøbte orange garn blev sendt ud til alle dele af landet - og dagen før det hele skulle indvies mødtes vi i byen for at montere det hele.














Sjovt at se hvor forskelligt en lygtepæl kan komme til at se ud når man sammen med 3-4 ngl. orange Lima modtager opgaven "Strik et stykke der er 19 cm bred og 2 meter langt - gerne suppleret med dit restegarn" :-)

Du kan se flere billeder fra en dejlig dag her: Picasa album og læse Dagbladet Roskildes beretning fra dagen.