Så er den endelig kommet! Altså hjem på min boghylde, for den har været ude i handlen siden ultimo november.
Og hvis ikke du helt ved hvad jeg taler om, så er det altså Marianne Isagers reviderede udgave af "Strik a la carte" - nu med titlen "Strik a la carte 1". :-)
Den første udgave af "Strik a la Carte" udkom i 2003 og har været udsolgt fra forlaget i mange år. I stedet har jeg måttet ty til bibliotekets hylder - og ikke fordi der er noget galt med biblioteket - men strikkebøger vil jeg altså helst selv være ejermand af. Så kan jeg altid finde dem på hylden til opslag, inspiration og referencetjek :-)
Den nye udgave af "Strik a la carte" skulle indeholde de samme opskrifter som den gamle udgave - men opskrifterne er blevet gennemgået og tilpasset de erfaringer Marianne Isager har gjort sig siden 2003. Jeg synes det er dejligt at Marianne har givet sig tid til at finpudse opskrifterne - i stedet for bare at lave et genoptryk af 1. udgave (som hun eller forlaget sagtens kunne have valgt at have gjort).
Bogen indeholder rigtig mange dejlige klassiske opskrifter og bagerst et hurtigt og overskueligt opslagsværk fra Åse Lund Jensens bog "Strikning". I opslagsværket er der illustrationer for ind- og udtagninger, vendestrik, de mest anvendte snoninger, hvordan man syr sammen med maske- eller madrassting, gobelinstrik og sidst men ikke mindst er der anvisninger til hvordan man kan beregne sin egen model. Meget anvendeligt!
Et af de første projekter jeg skal i gang med fra denne bog er Zigzag-jakken. Jeg prøvede den på til et foredrag med Marianne i efteråret - og blev noget så forelsket i den. Den er strikket med en tråd tynd alpaca og en tråd tynd uld, og udover at være let i garnet, lun at have på, så har den bare nogle flotte effekter med skød og striber.
Jeg har endnu ikke set bogen hos nogle af de klassiske boghandlere - men både hos Sommerfuglen i Kbh. og Garnhøkeren i Roskilde kan man købe den for 250 kr.
I øvrigt så er Marianne i gang med en "Strik a la carte 2", som hun regner med kommer ud til sommer.. :-)
Hvad er der på pindene pt?
Jeg har benyttet juledagene til at få gang i mit vinterprojekt Nostalgi af Anette Danielsen. Hver gang jeg starter på et strikkeprojekt med enten et avanceret hulmønster eller snoningsmønster tænker jeg "Dét kommer jeg aldrig til at kunne udenad.." Men efter et par gentagelser af mønsteret er der dog en hel del der hænger ved. :-)
"Nostalgi" er dog noget af en udfordring - ikke bare pga. snoningerne, men også fordi der er en del ind- og udtagninger gennem hele modellen. Det er derfor dejligt at have ferie og have tid til at komme igennem disse lange passager, hvor man skal have tungen lige i munden - og så regner jeg med at ærmer og krave er lidt nemmere at gå til og derfor meget passende når hverdagen starter igen.
tirsdag den 28. december 2010
tirsdag den 21. december 2010
Skuffende..
Så blev jeg færdig med det gule løbemaskesjal. Og det lever altså ikke helt op til mine forventninger.. :-(
For en måneds tid siden var jeg til foredrag med Lotte Kjær (hende med løbemasker..) - og der havde jeg mulighed for at prøve et færdigstrikket sjal.
Jeg faldt for modellen fordi det havde en god længde, en lethed i sig pga. løbemaskerne, men samtidig også en vis tyngde i kraft af den faste kant - og som gjorde at sjalet lagde sig godt om skuldrene.
Iflg. Lotte og iflg. opskriften i hendes bog skal der kun bruges 100 g. boucle. Men mit sjal er altså IKKE blevet som i bogen eller som det jeg prøvede til foredraget :-(
Det er - synes jeg - blevet alt alt for kort..
Hvad gik galt?
Lotte skriver at sjalet trækker sig længere i brug, men jeg kan alligevel ikke forestille mig at det kan blive så langt som jeg havde ønsket mig det. Jeg har ikke en gang vasket/filtet det endnu, men kan kun forestille mig at det bliver mindre efter sådan en tur..
Jeg har stadig et nøgle boucle tilbage. Ikke i den majskolbegule (som kæresten kalder det..), men i en dyb lækker lilla..
Måske prøver jeg at strikke sjalet en gang til med ovenstående tilpasninger, måske dropper jeg det bare... Men hvis der er en eller anden i omgangskredsen der har behov for udleve sin indre påskekylling til fastelavn, så er dresset hjemme.. :-)
Æv.
For en måneds tid siden var jeg til foredrag med Lotte Kjær (hende med løbemasker..) - og der havde jeg mulighed for at prøve et færdigstrikket sjal.
Jeg faldt for modellen fordi det havde en god længde, en lethed i sig pga. løbemaskerne, men samtidig også en vis tyngde i kraft af den faste kant - og som gjorde at sjalet lagde sig godt om skuldrene.
Iflg. Lotte og iflg. opskriften i hendes bog skal der kun bruges 100 g. boucle. Men mit sjal er altså IKKE blevet som i bogen eller som det jeg prøvede til foredraget :-(
Det er - synes jeg - blevet alt alt for kort..
Hvad gik galt?
- Jeg strikkede sjalet på pind 10 (opskriften siger enten pind 10 eller 12). Måske var det her det gik galt?
- Jeg valgte at slå 40 masker op - måske skulle jeg hellere have slået 34 masker op..
- Den faste kant i enderne blev 10 pinde bred - måske skulle den have været mindre (på den anden side, så er det kanten der giver tyngden til sjalet)
Lotte skriver at sjalet trækker sig længere i brug, men jeg kan alligevel ikke forestille mig at det kan blive så langt som jeg havde ønsket mig det. Jeg har ikke en gang vasket/filtet det endnu, men kan kun forestille mig at det bliver mindre efter sådan en tur..
Jeg har stadig et nøgle boucle tilbage. Ikke i den majskolbegule (som kæresten kalder det..), men i en dyb lækker lilla..
Måske prøver jeg at strikke sjalet en gang til med ovenstående tilpasninger, måske dropper jeg det bare... Men hvis der er en eller anden i omgangskredsen der har behov for udleve sin indre påskekylling til fastelavn, så er dresset hjemme.. :-)
Æv.
torsdag den 16. december 2010
Den færdige Løvfald
Noget af det mest kedelige ved at strikke er al det monteringsarbejde der er tilsidst. Derfor elsker jeg fx. at strikke sjaler:
Slå masker op, strikke, strikke, strik og så luk af. Færdig finito... og så skal det lige vaskes og spændes op, men der er ikke noget med at skulle sy sider sammen eller montere ærmer etc.
Selvom "Løvfald" er strikket på rundpind og lige til at gå til, så er der en lille smule montering til sidst. Linning og oplægning forneden er selvfølgelig med til at give det færdige arbejde en finishing touch - men montering bliver altså aldrig en fornøjelse for mig :-(
Montering af linningen
Linningen blev monteret med en tråd af den mørkegrå Tvinni.
For at sikre mig at linningen ikke skulle smutte eller skride for mig i monteringen, fæstnede jeg den rundt i kanten - ligeligt fordelt - med 8 af mine yndlingsstrikkemarkører fra Clover.
Jeg stødte på markørerne første gang hos Vivian Høxbro, men jeg har set at de nu også kan fås hos Sommerfuglen i København.
Jeg bruger faktisk markørerne i alt mit strikketøj - enten for at markere starten på en rundpind, som tællere ved ind- eller udtagninger eller bare ved markeringer af ret- eller vrangsiden.
De hænger ikke fast i garnet, er nemme at føre over fra den ene pind til den anden - og hængelås-funktionen gør at jeg altid lige kan hæfte en markering af eller på.
Oplægning forneden
"Løvfald" sluttes af forneden med en opslagskant, der giver lidt tyngde til nederdelen.
Annette Danielsen anbefaler at man monterer den med en tynd sytråd. Hvorfor ved jeg ikke - men jeg gjorde som hun skrev og er ganske tilfreds :-)
Den færdige model
Og her er så den færdige model på den lykkelige ejer. :-)
Jeg er meget tilfreds med resultatet - og elsker farverne!
Annette Danielsens opskrift i "Strik naturligvis" er meget gennemarbejdet og er lige til at gå til - og jeg vil overhovedet ikke afvise at nederdelen kunne blive strikket igen i andre farvekombinationer.
Næste projekt
Mit næste projekt på pindene er et sjal (= ingen montering - yipeee :-)) med løbemasker. Garnet er en karrygul mohair boucle fra Canard og så har jeg købt en tynd bomuld, der kan løbe sammen med boucléen.
Opskriften er meget nem: et par pinde med ret-masker derudad, en enkelt pind hvor man slår løbemaskerne op, så en masse pinde med ret-masker derudad, derefter en pind hvor man slipper løbemaskerne - og så lige et par pinde med retmasker til afslutning.
Til slut skal sjalet filtes meget let i maskinen (en kort kold vask)
- og vupti, så har man sig en ny beklædningsgenstand :-)
Slå masker op, strikke, strikke, strik og så luk af. Færdig finito... og så skal det lige vaskes og spændes op, men der er ikke noget med at skulle sy sider sammen eller montere ærmer etc.
Selvom "Løvfald" er strikket på rundpind og lige til at gå til, så er der en lille smule montering til sidst. Linning og oplægning forneden er selvfølgelig med til at give det færdige arbejde en finishing touch - men montering bliver altså aldrig en fornøjelse for mig :-(
Montering af linningen
Linningen blev monteret med en tråd af den mørkegrå Tvinni.
For at sikre mig at linningen ikke skulle smutte eller skride for mig i monteringen, fæstnede jeg den rundt i kanten - ligeligt fordelt - med 8 af mine yndlingsstrikkemarkører fra Clover.
Jeg stødte på markørerne første gang hos Vivian Høxbro, men jeg har set at de nu også kan fås hos Sommerfuglen i København.
Jeg bruger faktisk markørerne i alt mit strikketøj - enten for at markere starten på en rundpind, som tællere ved ind- eller udtagninger eller bare ved markeringer af ret- eller vrangsiden.
De hænger ikke fast i garnet, er nemme at føre over fra den ene pind til den anden - og hængelås-funktionen gør at jeg altid lige kan hæfte en markering af eller på.
Den færdige linning |
Oplægning forneden
"Løvfald" sluttes af forneden med en opslagskant, der giver lidt tyngde til nederdelen.
Annette Danielsen anbefaler at man monterer den med en tynd sytråd. Hvorfor ved jeg ikke - men jeg gjorde som hun skrev og er ganske tilfreds :-)
Den færdige model
Og her er så den færdige model på den lykkelige ejer. :-)
Jeg er meget tilfreds med resultatet - og elsker farverne!
Annette Danielsens opskrift i "Strik naturligvis" er meget gennemarbejdet og er lige til at gå til - og jeg vil overhovedet ikke afvise at nederdelen kunne blive strikket igen i andre farvekombinationer.
Næste projekt
Mit næste projekt på pindene er et sjal (= ingen montering - yipeee :-)) med løbemasker. Garnet er en karrygul mohair boucle fra Canard og så har jeg købt en tynd bomuld, der kan løbe sammen med boucléen.
Opskriften er meget nem: et par pinde med ret-masker derudad, en enkelt pind hvor man slår løbemaskerne op, så en masse pinde med ret-masker derudad, derefter en pind hvor man slipper løbemaskerne - og så lige et par pinde med retmasker til afslutning.
Til slut skal sjalet filtes meget let i maskinen (en kort kold vask)
- og vupti, så har man sig en ny beklædningsgenstand :-)
Etiketter:
Anette Danielsen,
Løbemasker,
Løvfald,
Værktøj
søndag den 12. december 2010
Se hvad jeg har fået..
Her til morgen kunne jeg endelig åbne pakken fra kreativemysticia.blogspot.com. Og se hvad jeg fik:
1000 tak Jill for den fine gave! Det er dejligt at få noget nyt ind i stuerne som man ikke selv har haft fingrene i - og til eftermiddagens julestue, skal der helt sikkert laves flere julehjerter af alt det gavepapir jeg har liggende i mine gemmer. :-)
Finske julestjerner..
Udover julehjerterne tror jeg også at jeg skal have kastet mig ud i en eller flere finske julestjerner.
Jeg fandt nogle flotte eksemplarer hos Strikkelykke
Jeg tænker at jeg kan bruge de klassiske hvide stjernestrimler i 1. forsøg - og hvis det griber om sig, må vi i gang med det 2 farvede papir. Opskriften er gratis og kan læses her.
4 smukke hjerter der pynter de gæslinge grene jeg købte på torvet igår, 5 stk. til & fra mærker (som jeg altid står og mangler d. 23...), en pose chai, som jeg elsker (og det var dét der duftede af jul..) - og et flot decoupage billede med små fine stedmoder-blomster.
1000 tak Jill for den fine gave! Det er dejligt at få noget nyt ind i stuerne som man ikke selv har haft fingrene i - og til eftermiddagens julestue, skal der helt sikkert laves flere julehjerter af alt det gavepapir jeg har liggende i mine gemmer. :-)
Finske julestjerner..
Udover julehjerterne tror jeg også at jeg skal have kastet mig ud i en eller flere finske julestjerner.
Jeg fandt nogle flotte eksemplarer hos Strikkelykke
Billedet er lånt fra Strikkelykke1.blogspot.com |
Jeg tænker at jeg kan bruge de klassiske hvide stjernestrimler i 1. forsøg - og hvis det griber om sig, må vi i gang med det 2 farvede papir. Opskriften er gratis og kan læses her.
lørdag den 11. december 2010
Så er den her...
Så er min pakke fra den kreative pakkekalender endelig kommet! Jeg har åbningsdag i morgen - og var godt nok ved at blive lidt nervøs over om jeg var blevet brændt af.. Men nu er den her!
Den glade giver er Jill fra Skjern - kreativemysticia.blogspot.com. og jeg har - som vanligt når der er pakker i nærheden - befamlet, trykket (forsigtigt..), rystet (forsigtigt) og sidst men ikke mindst duftet til pakken.
Måske lidt sært med det sidste, men da jeg havde hentet pakken på posthuset blev den puttet ned i en rygsæk - og da jeg kom hjem og åbnede rygsækken fik jeg altså en snert af juleduft. Sådan lidt kanel, nellike eller kardemomme agtigt.. Spændende! Og måske er det bare mine sanser, der spiller mig et puds - og så er det jo fuldstændig til grin hvad jeg kan få en gammel rygsæk til at dufte af i ren og skær forventning.. ;-)
I morgen skal pakken åbnes - og lige så snart dagslyset er brudt frem skal jeg nok bringe billeder her på bloggen.
Så er Løvfald næsten færdig
Forrige fredag kom posten med de sidste par farver til min Løvfalds nederdel - og nu er den NÆSTEN færdig.
Jeg mangler bare lige alt det kedelige... :-( Lægge kanten op forneden, strikke en lining til foroven, føre en bred elastik igennem foroven - og så skal den selvfølgelig lige vaskes og lægges til tørre. Jeg skal nok vise billeder af den færdige model :-)
Nederdelen måler 53 cm+ (dvs. til lige over knæene). Jeg er blevet ret glad for farverne - som en af mine kolleger sagde, da jeg viste nederdelen frem: "Det er rigtige Anne-farver" - og yippee-kai-yeah - det er lige det det er! :-)
Jeg har stadig en del rester af Tvinni garnet tilbage, så mon ikke der kan blive til et par håndledsvarmere eller en stribet hue.. måske sådan en af dem med en lang spids, der kan flagre gennem luften, når jeg kommer cyklende?
Den glade giver er Jill fra Skjern - kreativemysticia.blogspot.com. og jeg har - som vanligt når der er pakker i nærheden - befamlet, trykket (forsigtigt..), rystet (forsigtigt) og sidst men ikke mindst duftet til pakken.
Måske lidt sært med det sidste, men da jeg havde hentet pakken på posthuset blev den puttet ned i en rygsæk - og da jeg kom hjem og åbnede rygsækken fik jeg altså en snert af juleduft. Sådan lidt kanel, nellike eller kardemomme agtigt.. Spændende! Og måske er det bare mine sanser, der spiller mig et puds - og så er det jo fuldstændig til grin hvad jeg kan få en gammel rygsæk til at dufte af i ren og skær forventning.. ;-)
I morgen skal pakken åbnes - og lige så snart dagslyset er brudt frem skal jeg nok bringe billeder her på bloggen.
Så er Løvfald næsten færdig
Forrige fredag kom posten med de sidste par farver til min Løvfalds nederdel - og nu er den NÆSTEN færdig.
Jeg mangler bare lige alt det kedelige... :-( Lægge kanten op forneden, strikke en lining til foroven, føre en bred elastik igennem foroven - og så skal den selvfølgelig lige vaskes og lægges til tørre. Jeg skal nok vise billeder af den færdige model :-)
Nederdelen måler 53 cm+ (dvs. til lige over knæene). Jeg er blevet ret glad for farverne - som en af mine kolleger sagde, da jeg viste nederdelen frem: "Det er rigtige Anne-farver" - og yippee-kai-yeah - det er lige det det er! :-)
Jeg har stadig en del rester af Tvinni garnet tilbage, så mon ikke der kan blive til et par håndledsvarmere eller en stribet hue.. måske sådan en af dem med en lang spids, der kan flagre gennem luften, når jeg kommer cyklende?
1 stk julekugle er klar..
For et par uger siden købte jeg en norsk bog med opskrifter på strikkede julekugler.
Julekuglerne er et hyggeligt lille strikketøj in between projects - eller mens man fx venter på friske forsyninger fra Århus :-)
Etiketter:
Julepynt,
Kreativ pakkekalender,
Løvfald
onsdag den 1. december 2010
Mød familien Sne..
Langt om længe blev det d. 1. december og Den Kreative Pakkekalender er gået i gang.
Min pakke som jeg sendte i sidste uge blev åbnet her til morgen af Julia alias TheVintageHausfrau i Århus.
Indtil da har det været en hemmelighed hvad jeg fik kreeret til hende, men nu er pakken åbnet - og så skal I da også lige have lejlighed til at hilse på familien Sne. :-)
Familien er strikket i Filcolanas Alpaca Indiecita og fyldt med tørrede ærter (for at give dem lidt tyngde forneden) og uld. Opskriften stammer fra www.knittingatnoon.com, der har mange opskrifter på forskellige søde figurer (bl.a. nogle meget kære rumvæsener..)
Min pakke som jeg sendte i sidste uge blev åbnet her til morgen af Julia alias TheVintageHausfrau i Århus.
Indtil da har det været en hemmelighed hvad jeg fik kreeret til hende, men nu er pakken åbnet - og så skal I da også lige have lejlighed til at hilse på familien Sne. :-)
Familien er strikket i Filcolanas Alpaca Indiecita og fyldt med tørrede ærter (for at give dem lidt tyngde forneden) og uld. Opskriften stammer fra www.knittingatnoon.com, der har mange opskrifter på forskellige søde figurer (bl.a. nogle meget kære rumvæsener..)
tirsdag den 30. november 2010
Løbemasker under kontrol
Tirsdag aften tilbragte jeg på Gentofte bibliotek i dejligt selskab med Lotte Kjær og en masse andre strikketosser.
Lotte Kjær har specialiseret sig i beklædning, hvor der indgår løbemasker. Løbemasker er masker der - selvsagt under kontrol ;-) - tabes og dermed laver nogle lange baner ned til hvor masken blev slået op.
Udover at skabe en designmæssig effekt, er maskerne også med til gøre tøjet fleksibelt. Hvor man den ene dag kan vælge at stikke hovedet gennem en trøjes ærmegab og armen gennem halsudskæringen - kan man den anden dag vælge at bære trøjen omvendt på etc.
Løbemaskerne gør at trøjen kan bære at blive båret og strukket i forskellige retninger - og gør at det samme stykke tøj kan få rigtig mange forskellige udtryk med løbemasker foroven eller forneden, med kort ryg og langt front eller omvendt. Jeg skal helt klart på et tidspunkt prøve at lave en af Lottes trøjer i nogle af mine mange uldrester.
Lotte slutter gerne af med at filte alle hendes trøjer, sjaler etc. Hun filter i vaskemaskinen uden sæbe ved 30-40 grader i en halv time af 3-4 omgange. Mellem hver vask tager hun tøjet ud, strækker det lidt ud hvor det trænger - og fordi hun kun filter det en halv time ad gangen kan hun styre processen og stoppe når tøjet er filtet nok.
Lotte havde en masse af hendes færdige ting med som vi kunne røre ved og prøve på alle mulige måder. Hun startede ud med at vise hvordan hun brugte forskellige materialer i hendes modeller. Nogle af de lidt mere særprægede ting var bl.a. denne hat, der er strikket af gavebånd.
Måske lidt mere sjælden end køn, men tanken er sjov. Ikke mindst åbner det helt klart op for nye muligheder til dette års gaveindpakning.. Beware out there.. :-)
Udover gavebånd havde hun også eksperimenteret med indsatser af laminerede blade, gavepapirer etc. Nedenstående trøje er et eksempel på dette.
Den er strikket i fiskesnøre og et tyndt uldgarn (de streger der "tegner" romberne). I romberne har hun listet lameringsstykkerne ind og givet dem en omgang med symaskinen - og efter en gang filtning trækker uldgarnet sig sammen mens fiskesnøren forbliver uændret. Spændende, flot og meget anderledes..
I andre af hendes modeller havde hun strikket kassettebånd (!) sammen med et tyndt uldgarn. Det gav en meget flot effekt med det skinnende kassettebånd og det matte uldgarn. Jeg faldt for denne bluse (beklager det dårlige billede - kameraet i min mobil er ikke helt noget at råbe hurra for..), hvor der i det øverste stykke er strikket striber af kassettebånd ind - og hvor halskanten og striberne på ærmekanterne er strikket i strimler af gammelt sengetøj. :-)
Trøjen var der pt. ikke nogen opskrift på, men man kunne købe den færdige model af Lotte. Efter et pristjek måtte jeg dog erkende at hvis der også skal være til julegaver til familien og snarligt bilsyn måtte jeg nok holde lidt igen... Men flot var den - og prisen.. jo det var såmænd "sølle" 2200 kr. :-|
Udover hendes mange trøjer havde Lotte været så fræk (læs: smart) at tage garn - og ikke mindst en Dankort terminal - med, så lidt garn fik lov til at komme med hjem til Roskilde..:
2 nøgler boucle garn blev det til - ét i en dyb, dyb lilla (1032) og et i en absolut lækker varm gul (1034). Jeg synes gul er en dejlig farve, men det er meget meget sjældent at jeg kan finde garn der har den helt rigtige nuance. Enten er det babygul, citrongul eller ovre i det orange. Denne gule er mørkegul - en blanding af sol- og banangul med et strej af karry.. Det er da ikke svært at forestille sig, vel? ;-) Garnet er fra det gamle Naturfiber, der er blevet opkøbt af Canard.
De 2 nøgler boucle skal bruges til 2 separate projekter (de er ikke lige tone-i-tone ;-)). Det ene af projekterne har jeg allerede bestemt mig for: En stola/sjal med løbemasker fra Lottes (pt. eneste) bog "Slip maskerne løs" - det andet projekt tænker jeg lige lidt over..
Lotte Kjær har specialiseret sig i beklædning, hvor der indgår løbemasker. Løbemasker er masker der - selvsagt under kontrol ;-) - tabes og dermed laver nogle lange baner ned til hvor masken blev slået op.
Udover at skabe en designmæssig effekt, er maskerne også med til gøre tøjet fleksibelt. Hvor man den ene dag kan vælge at stikke hovedet gennem en trøjes ærmegab og armen gennem halsudskæringen - kan man den anden dag vælge at bære trøjen omvendt på etc.
Løbemaskerne gør at trøjen kan bære at blive båret og strukket i forskellige retninger - og gør at det samme stykke tøj kan få rigtig mange forskellige udtryk med løbemasker foroven eller forneden, med kort ryg og langt front eller omvendt. Jeg skal helt klart på et tidspunkt prøve at lave en af Lottes trøjer i nogle af mine mange uldrester.
Lotte slutter gerne af med at filte alle hendes trøjer, sjaler etc. Hun filter i vaskemaskinen uden sæbe ved 30-40 grader i en halv time af 3-4 omgange. Mellem hver vask tager hun tøjet ud, strækker det lidt ud hvor det trænger - og fordi hun kun filter det en halv time ad gangen kan hun styre processen og stoppe når tøjet er filtet nok.
Lotte havde en masse af hendes færdige ting med som vi kunne røre ved og prøve på alle mulige måder. Hun startede ud med at vise hvordan hun brugte forskellige materialer i hendes modeller. Nogle af de lidt mere særprægede ting var bl.a. denne hat, der er strikket af gavebånd.
Måske lidt mere sjælden end køn, men tanken er sjov. Ikke mindst åbner det helt klart op for nye muligheder til dette års gaveindpakning.. Beware out there.. :-)
Udover gavebånd havde hun også eksperimenteret med indsatser af laminerede blade, gavepapirer etc. Nedenstående trøje er et eksempel på dette.
Den er strikket i fiskesnøre og et tyndt uldgarn (de streger der "tegner" romberne). I romberne har hun listet lameringsstykkerne ind og givet dem en omgang med symaskinen - og efter en gang filtning trækker uldgarnet sig sammen mens fiskesnøren forbliver uændret. Spændende, flot og meget anderledes..
I andre af hendes modeller havde hun strikket kassettebånd (!) sammen med et tyndt uldgarn. Det gav en meget flot effekt med det skinnende kassettebånd og det matte uldgarn. Jeg faldt for denne bluse (beklager det dårlige billede - kameraet i min mobil er ikke helt noget at råbe hurra for..), hvor der i det øverste stykke er strikket striber af kassettebånd ind - og hvor halskanten og striberne på ærmekanterne er strikket i strimler af gammelt sengetøj. :-)
Trøjen var der pt. ikke nogen opskrift på, men man kunne købe den færdige model af Lotte. Efter et pristjek måtte jeg dog erkende at hvis der også skal være til julegaver til familien og snarligt bilsyn måtte jeg nok holde lidt igen... Men flot var den - og prisen.. jo det var såmænd "sølle" 2200 kr. :-|
Udover hendes mange trøjer havde Lotte været så fræk (læs: smart) at tage garn - og ikke mindst en Dankort terminal - med, så lidt garn fik lov til at komme med hjem til Roskilde..:
2 nøgler boucle garn blev det til - ét i en dyb, dyb lilla (1032) og et i en absolut lækker varm gul (1034). Jeg synes gul er en dejlig farve, men det er meget meget sjældent at jeg kan finde garn der har den helt rigtige nuance. Enten er det babygul, citrongul eller ovre i det orange. Denne gule er mørkegul - en blanding af sol- og banangul med et strej af karry.. Det er da ikke svært at forestille sig, vel? ;-) Garnet er fra det gamle Naturfiber, der er blevet opkøbt af Canard.
De 2 nøgler boucle skal bruges til 2 separate projekter (de er ikke lige tone-i-tone ;-)). Det ene af projekterne har jeg allerede bestemt mig for: En stola/sjal med løbemasker fra Lottes (pt. eneste) bog "Slip maskerne løs" - det andet projekt tænker jeg lige lidt over..
Etiketter:
Foredrag,
Indkøb,
Lotte Kjær,
Løbemasker,
Ny viden
søndag den 28. november 2010
Pynt til træ og kage..
I går modtog jeg min 1. søndag i advents-gave - en norsk bog om strikkede julekugler :-)
Jeg så den omtalt på en anden blog: pinnehobby.blogspot.com og blev fristet til lidt selvforkælelse - og måtte straks bestille den hos Cappelendamm.no.
Bogen er flot og fin med mange forskellige mønstre (55 stk. + et par vanter).
Mit første forsøg skal være i metallic garn (jeg er lidt til glimmer.. :-)) - og regner altså ikke med at det bliver et rensdyr mønster eller snekrystaller jeg kaster mig ud i.. Men mon ikke det kan blive til en stribe eller tre?
Kager og strik
På min tur rundt på nettet faldt jeg også over denne video. Når nu juletræet bliver plastret til med strikkede julekugler (NOT!), så skal konfekten da også have en tur.. ;-)
Min kollegas kone Louise er i lære som konditor og hun har allerede kastet sig ud i det. Prøv at se hendes kageblog på www.kommoden.dk.
Hvad er på pindene pt.?
Jeg er løbet tør for rester til min "Løvfald" - eller dvs. jeg er løbet tør for rester i de rigtige farver.. :-) Jeg mangler sådan ca. 12 cm før nederdelen er færdig. Jeg skrev til Tøndering Strik i sidste uge og bad om et par rester - og ventetiden har jeg brugt på at strikke huen til min mor om igen.
Om igen fordi jeg for en måneds tid siden havde lavet den i en størrelse small kombineret med højden fra en large (12 cm). Den blev alt for kort og fungerede mere som en kalot end en hue. Jeg pillede huen op igen og lagde 5 cm til - og nu er den blevet god.
Det er ikke en "pose"-hue, men den kan godt komme ned om ørerne.
Hvis ikke den passer bliver den bare pillet op igen og "strukket" forfra. :-)
Huen er strikket i Marianne Isagers Alpaca 3 - det lækreste tykke og bløde garn, der ikke kradser. Se evt. farvekort hos Sommerfuglen.dk.
Næste uge..
Hvis vejret er til det skal jeg tirsdag aften til foredrag med Lotte Kjær på Gentofte bibliotek. Lotte har lavet en masse opskrifter hvor der indgår løbemasker (dvs. masker der bliver kontrolleret tabt af pinden.. :-)) - og det bliver spændende at høre om og se hendes ting. Hun har de sidste par år haft en stand på Kunsthåndværkermarkedet ved Vor Frue Kirke, hvor hun bl.a. har haft nogle flotte trøjer/jakker med.
På onsdag d. 1. december bliver mit bidrag til Den Kreative Pakkekalender åbnet. Pakken kom frem til Århus tirsdag og jeg glæder mig til at se om pakken falder i TheVintageHausfrau's smag.
Jeg så den omtalt på en anden blog: pinnehobby.blogspot.com og blev fristet til lidt selvforkælelse - og måtte straks bestille den hos Cappelendamm.no.
Bogen er flot og fin med mange forskellige mønstre (55 stk. + et par vanter).
Mit første forsøg skal være i metallic garn (jeg er lidt til glimmer.. :-)) - og regner altså ikke med at det bliver et rensdyr mønster eller snekrystaller jeg kaster mig ud i.. Men mon ikke det kan blive til en stribe eller tre?
Kager og strik
På min tur rundt på nettet faldt jeg også over denne video. Når nu juletræet bliver plastret til med strikkede julekugler (NOT!), så skal konfekten da også have en tur.. ;-)
Min kollegas kone Louise er i lære som konditor og hun har allerede kastet sig ud i det. Prøv at se hendes kageblog på www.kommoden.dk.
Hvad er på pindene pt.?
Jeg er løbet tør for rester til min "Løvfald" - eller dvs. jeg er løbet tør for rester i de rigtige farver.. :-) Jeg mangler sådan ca. 12 cm før nederdelen er færdig. Jeg skrev til Tøndering Strik i sidste uge og bad om et par rester - og ventetiden har jeg brugt på at strikke huen til min mor om igen.
Om igen fordi jeg for en måneds tid siden havde lavet den i en størrelse small kombineret med højden fra en large (12 cm). Den blev alt for kort og fungerede mere som en kalot end en hue. Jeg pillede huen op igen og lagde 5 cm til - og nu er den blevet god.
Det er ikke en "pose"-hue, men den kan godt komme ned om ørerne.
Hvis ikke den passer bliver den bare pillet op igen og "strukket" forfra. :-)
Huen er strikket i Marianne Isagers Alpaca 3 - det lækreste tykke og bløde garn, der ikke kradser. Se evt. farvekort hos Sommerfuglen.dk.
Næste uge..
Hvis vejret er til det skal jeg tirsdag aften til foredrag med Lotte Kjær på Gentofte bibliotek. Lotte har lavet en masse opskrifter hvor der indgår løbemasker (dvs. masker der bliver kontrolleret tabt af pinden.. :-)) - og det bliver spændende at høre om og se hendes ting. Hun har de sidste par år haft en stand på Kunsthåndværkermarkedet ved Vor Frue Kirke, hvor hun bl.a. har haft nogle flotte trøjer/jakker med.
På onsdag d. 1. december bliver mit bidrag til Den Kreative Pakkekalender åbnet. Pakken kom frem til Århus tirsdag og jeg glæder mig til at se om pakken falder i TheVintageHausfrau's smag.
Etiketter:
Hue til mor,
Julepynt,
Kagepynt,
Kreativ pakkekalender,
Lotte Kjær,
Løbemasker,
Video
lørdag den 20. november 2010
Give and take a little..
Jeg har meldt mig til Den kreative pakkekalender - og glæder mig som et lille barn :-)
Pakkekalenderen er sat i værk af unikarina og går ud på at man laver en kreativ pakke og sender til en anden blogger - og så modtager man selv en pakke fra en tredie.
Og nej, der er ikke noget pyramidespil eller kædebrev over det: Man melder sig selv frivilligt (og det er desværre for sent nu, hvis du først læser om pakkekalenderen nu..) og skal kun lave 1 pakke og kommer kun til at modtage 1 pakke.
Der deltager i alt 133 (!) bloggere i denne lille leg - og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilket arbejde det har været for unikarina at få det til at gå op. Personligt ville jeg have trukket på min gode ven Excel eller bedt min bedre halvdel om at kode et lille program, der kunne fordele givere og modtagere ligeligt.. ;-) Men dejligt at der er nogen, der har modet - og ikke mindst får idéen!
I sidste uge modtog jeg så min mail fra unikarina med navnet på den blogger som jeg skal lave en gave til og hvornår pakken senest skal være hende (ja, det er en "hun"..) i hænde. Fra d. 1.-24. december vil der rundt om i det danske land blive afsendt, modtaget og skrevet om alle pakkerne på de deltagende blogs. Jeg skal åbne og skrive om den pakke jeg (forhåbentlig) modtager d. 12. december.
Den gave som jeg selv sidder og laver i disse dage skal være en hemmelighed indtil min modtager åbner den.. men jeg kan fortælle at jeg siden i tirsdags har befundet mig i mit absolut yndlings kreative hjørne - og at jeg allerede nu har udviklet et personligt forhold til "kreationen". :-)
Jeg håber ikke afskeden bliver for svær - jeg må være stærk i troen, pakke den godt ind og sende den afsted en gang i næste uge med alle gode ønsker om et langt og lykkeligt liv i det jyske (.. og så siger jeg ikke mere..)
.. i stedet vil jeg glæde mig til at kunne åbne en gave d. 12. december :-)
Og så lige et lille grin til weekenden..
Fandt denne video på nettet og synes den er grineren - måske især for kreative nørder..:-)
Pakkekalenderen er sat i værk af unikarina og går ud på at man laver en kreativ pakke og sender til en anden blogger - og så modtager man selv en pakke fra en tredie.
Og nej, der er ikke noget pyramidespil eller kædebrev over det: Man melder sig selv frivilligt (og det er desværre for sent nu, hvis du først læser om pakkekalenderen nu..) og skal kun lave 1 pakke og kommer kun til at modtage 1 pakke.
Der deltager i alt 133 (!) bloggere i denne lille leg - og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilket arbejde det har været for unikarina at få det til at gå op. Personligt ville jeg have trukket på min gode ven Excel eller bedt min bedre halvdel om at kode et lille program, der kunne fordele givere og modtagere ligeligt.. ;-) Men dejligt at der er nogen, der har modet - og ikke mindst får idéen!
I sidste uge modtog jeg så min mail fra unikarina med navnet på den blogger som jeg skal lave en gave til og hvornår pakken senest skal være hende (ja, det er en "hun"..) i hænde. Fra d. 1.-24. december vil der rundt om i det danske land blive afsendt, modtaget og skrevet om alle pakkerne på de deltagende blogs. Jeg skal åbne og skrive om den pakke jeg (forhåbentlig) modtager d. 12. december.
Den gave som jeg selv sidder og laver i disse dage skal være en hemmelighed indtil min modtager åbner den.. men jeg kan fortælle at jeg siden i tirsdags har befundet mig i mit absolut yndlings kreative hjørne - og at jeg allerede nu har udviklet et personligt forhold til "kreationen". :-)
Jeg håber ikke afskeden bliver for svær - jeg må være stærk i troen, pakke den godt ind og sende den afsted en gang i næste uge med alle gode ønsker om et langt og lykkeligt liv i det jyske (.. og så siger jeg ikke mere..)
.. i stedet vil jeg glæde mig til at kunne åbne en gave d. 12. december :-)
Og så lige et lille grin til weekenden..
Fandt denne video på nettet og synes den er grineren - måske især for kreative nørder..:-)
fredag den 12. november 2010
En "strikket" krukke..
Udover strik har jeg stor glæde af at "lege med ler" :-)
Glasurer kan være flotte og fascinerende, men jeg synes nu at det er modelleringen og at skabe de små detaljer der er det sjoveste.
Jeg kan sidde i flere timer og dage og fifle med en enkelt ting - og selvom resultatet ikke altid lever op til de mange timers forventningsfulde detaljearbejde, elsker jeg disse timer, hvor alt kan lade sig gøre og hvor det kun er fantasien der sætter grænser..!
Onsdag aften kom denne kreation ud af ovnen: En "strikket" krukke til de strikkepinde der pt. ikke er i brug :-)
Hvad er der på pindene pt.?
Den sidste uges tid har budt på mange dejlige forlystelser, hvor strikketøjet ikke lige har været til at tage med. Det er derfor stadig Løvfald der er gang i.
Nederdelen bliver strikket med 2 tråde - en tynd alpaca (mørkegrå) og et tyndt uldgarn i skiftende farver. Den gennemgående mørkegrå alpaca sikrer en sammenhæng mellem de tilfældige farveskift - eller i hvert fald en sådan nogenlunde sammenhæng.
De fleste af mine farveskift og farveovergange har jeg været tilfreds med, men jeg fik desværre lavet et farveskift der skar lidt for meget i øjnene.. De første par dage prøvede jeg at overbevise mig selv om "det skal heller ikke være så kedeligt" og "det vænner du dig til, når hele nederdelen er færdig..", men tilsidst var jeg alligevel for irriteret på det og pillede op.
For nogle år siden ville jeg troligt have strikket baglæns i flere dage i skræk for at tabe maskerne, men med årene er jeg blevet mere modig, så arbejdet blev pillet af pindene og forsigtigt trævlede jeg op til et par pinde før det grælle farveskift. Stille og roligt blev alle masker puttet på pinden igen - og de masker der havde snoet sig eller vendt sig forkert blev rettet ind på de sidste par pinde med "baglæns strik".
Nu er jeg kommet godt videre med farverne - og styrer tilfældighederne med hård hånd :-)
Næste uge byder på en VIP-vagt, der kræver at forlystelser udenfor hjemmet bliver holdt på et minimum. Heldigvis giver det så bare mulighed for masser af strikketimer derhjemme - og det er jo bare en af de bedste forlystelser :-)
Glasurer kan være flotte og fascinerende, men jeg synes nu at det er modelleringen og at skabe de små detaljer der er det sjoveste.
Jeg kan sidde i flere timer og dage og fifle med en enkelt ting - og selvom resultatet ikke altid lever op til de mange timers forventningsfulde detaljearbejde, elsker jeg disse timer, hvor alt kan lade sig gøre og hvor det kun er fantasien der sætter grænser..!
Onsdag aften kom denne kreation ud af ovnen: En "strikket" krukke til de strikkepinde der pt. ikke er i brug :-)
Hvad er der på pindene pt.?
Den sidste uges tid har budt på mange dejlige forlystelser, hvor strikketøjet ikke lige har været til at tage med. Det er derfor stadig Løvfald der er gang i.
Nederdelen bliver strikket med 2 tråde - en tynd alpaca (mørkegrå) og et tyndt uldgarn i skiftende farver. Den gennemgående mørkegrå alpaca sikrer en sammenhæng mellem de tilfældige farveskift - eller i hvert fald en sådan nogenlunde sammenhæng.
De fleste af mine farveskift og farveovergange har jeg været tilfreds med, men jeg fik desværre lavet et farveskift der skar lidt for meget i øjnene.. De første par dage prøvede jeg at overbevise mig selv om "det skal heller ikke være så kedeligt" og "det vænner du dig til, når hele nederdelen er færdig..", men tilsidst var jeg alligevel for irriteret på det og pillede op.
For nogle år siden ville jeg troligt have strikket baglæns i flere dage i skræk for at tabe maskerne, men med årene er jeg blevet mere modig, så arbejdet blev pillet af pindene og forsigtigt trævlede jeg op til et par pinde før det grælle farveskift. Stille og roligt blev alle masker puttet på pinden igen - og de masker der havde snoet sig eller vendt sig forkert blev rettet ind på de sidste par pinde med "baglæns strik".
Nu er jeg kommet godt videre med farverne - og styrer tilfældighederne med hård hånd :-)
Næste uge byder på en VIP-vagt, der kræver at forlystelser udenfor hjemmet bliver holdt på et minimum. Heldigvis giver det så bare mulighed for masser af strikketimer derhjemme - og det er jo bare en af de bedste forlystelser :-)
tirsdag den 2. november 2010
Og der blev filtet..
I weekenden fik jeg sat en gang vask over med diverse strikkeprojekter der skulle filtes.
Kærestevanter
Kærestevanterne var blevet færdigstrikkede og pyntet med krøluld.
Jeg filtede dem ved 40 grader - og de krympede bare rigtig meget..
Heldigvis blev vanterne ikke alt for små..
Brormand kom nemlig tilfældigvis forbi lige da vanterne var kommet ud af vaskemaskinen. For at udvide vanterne til mandehænder, blev hans store tømrer-hænder derfor hurtig iklædt den halvvåde kærestevante med beskeden: "Kan du ikke sidde og flette lidt fingre med dig selv i dem her, mens jeg laver en kop kaffe?
Man skal passe på med at besøge søster, mens hun har gang i strikkeprojekter.. ;-)
Kærestevanterne er strikket i Karen Noes shetlandsuld - og garnet filter rigtig godt (dvs. arbejdet bliver dejlig tæt og fast i det). Perfekt til sutsko, vanter, tasker og hatte.. :-)
Hat til Britt..
Apropos hatte, så indeholdt vaskemaskinen endnu et filteprojekt - en hat til en dejlig højskoleveninde. :-)
En af de lidt mere alternative højskoledeltagere på sommerens højskoleophold udnyttede det store kundepotentiale og fyldte en bænk med hendes hjemmefiltede hatte og pynt. Tingene blev solgt til en noget pebret pris: 300 kr. pr. hat - og 150 kr. pr. hattepynt (så vidt jeg husker). På den anden side så fik hun jo så også næsten finansieret opholdet via hattesalg..
Denne her hat kostede et nøgle garn til ca. 80 kr., nogle rester uldgarn til hatteblomsten - og så en halv dags tid samlet set ift. arbejdsindsats.
Nu mangler jeg bare at få lavet en kaffeaftale i Karise, så hatten kan komme i brug :-)
Hvad er der på pindene pt.?
Jeg er gået i gang med min strikkede nederdel "Løvfald". Jeg ville have forsvoret at jeg nogensinde skulle komme så vidt at jeg ville strikke nederdele/kjoler..
Men man skal aldrig sige aldrig - og den tegner altså meget godt...
Kameraet har åbenbart en af de dage, hvor farverne skal gengives lidt ekstra skrapt på billederne.. I virkeligheden er farverne meget mere afdæmpede og douche
Kærestevanter
Kærestevanterne var blevet færdigstrikkede og pyntet med krøluld.
Jeg filtede dem ved 40 grader - og de krympede bare rigtig meget..
Før filtning |
Efter filtning |
Heldigvis blev vanterne ikke alt for små..
Brormand kom nemlig tilfældigvis forbi lige da vanterne var kommet ud af vaskemaskinen. For at udvide vanterne til mandehænder, blev hans store tømrer-hænder derfor hurtig iklædt den halvvåde kærestevante med beskeden: "Kan du ikke sidde og flette lidt fingre med dig selv i dem her, mens jeg laver en kop kaffe?
Man skal passe på med at besøge søster, mens hun har gang i strikkeprojekter.. ;-)
Kærestevanterne er strikket i Karen Noes shetlandsuld - og garnet filter rigtig godt (dvs. arbejdet bliver dejlig tæt og fast i det). Perfekt til sutsko, vanter, tasker og hatte.. :-)
Hat til Britt..
Apropos hatte, så indeholdt vaskemaskinen endnu et filteprojekt - en hat til en dejlig højskoleveninde. :-)
En af de lidt mere alternative højskoledeltagere på sommerens højskoleophold udnyttede det store kundepotentiale og fyldte en bænk med hendes hjemmefiltede hatte og pynt. Tingene blev solgt til en noget pebret pris: 300 kr. pr. hat - og 150 kr. pr. hattepynt (så vidt jeg husker). På den anden side så fik hun jo så også næsten finansieret opholdet via hattesalg..
Denne her hat kostede et nøgle garn til ca. 80 kr., nogle rester uldgarn til hatteblomsten - og så en halv dags tid samlet set ift. arbejdsindsats.
Nu mangler jeg bare at få lavet en kaffeaftale i Karise, så hatten kan komme i brug :-)
Hvad er der på pindene pt.?
Jeg er gået i gang med min strikkede nederdel "Løvfald". Jeg ville have forsvoret at jeg nogensinde skulle komme så vidt at jeg ville strikke nederdele/kjoler..
Men man skal aldrig sige aldrig - og den tegner altså meget godt...
Etiketter:
Filt,
Hat til Britt,
Kærestevanter,
Løvfald
mandag den 25. oktober 2010
Nostalgi, Løvfald og en hue til mor..
Weekenden er blevet tilbragt i Ebeltoft sammen med min mor. En dejlig tur med besøg på Trapholt og glasmuseet i Ebeltoft - og en masse dejlige butikker og lækre frokoster. Mums :-)
På vejen hjem i dag fik vi tid til at gøre hold i Århus. I Århus ligger Marianne Isagers tidligere garnbutik, der pr. 1. oktober er overtaget af Charlotte Tøndering. Sortimentet er stadig Isager garner og modellerne er fortrinsvis Annette Danielsen og Marianne Isager.
I sidste uge besluttede jeg mig for at det var tid til at købe garnrester til Løvfald nederdelen.
Charlotte var sød og hjælpsom til at finde de helt rigtige "Anne"-farver - og sluttede af med bemærkningen "og du ringer bare, hvis du løber tør" :-)
Jeg fik de dejligste farver til nederdelen og kan næsten ikke vente med at komme i gang med at blande farver.
Min mor skal kunne holde hovedet varmt..
Et nyt halstørklæde i en af Ebeltofts dejlige butikker fik skabt behov for en ny hue, der kunne matche..
Mens jeg udvalgte farver og prøvede diverse striktrøjer prøvede min mor huer. Hun fandt nedenstående model, der bliver strikket i det lækreste, bløde og tykke alpaca garn - det perfekte huegarn (også for dem der synes at uld kradser..).
Huen bliver strikket på pind 4.5 - så den er nok færdig om en uges tid.. :-)
Vinterens projekt er fundet
Måske var det lidt i overkanten, men når nu man er i en dejlig garnbutik og kan vælge og vrage mellem farver og kvaliteter er det svært at være standhaftig...
Jeg kom derfor til (!) at investere i garn til Annette Danielsens "Nostalgi" fra hendes nyeste bog "Strik en stund"..
Som udgangspunkt forsøger jeg at nøjes med et projekt ad gangen - men da jeg regner med at "Løvfald" nederdelen bliver hurtig færdig (og huen endnu hurtigere) var der lige pludselig en gyldig argumentation for at købe til et ekstra projekt... Man skulle jo nødig løbe tør for garn ;-)
"Nostalgi" er bare så flot når den kommer på. Da jeg så den i bogen var jeg langt fra solgt og syntes den var alt for putte-nuttet med snoninger, skød, flæser etc. Men da den kom på faldt den bare så fint uden at være stor og tung - eller putte-nuttet :-)
Jeg valgte garnet i samme farve som Annettes model, men i stedet for den sarte lysegule hun bruger til biesen valgte jeg en lidt mere limegrøn farve. Den bliver bare så god - og jeg glæder mig til et "snonings"-projekt.
På vejen hjem i dag fik vi tid til at gøre hold i Århus. I Århus ligger Marianne Isagers tidligere garnbutik, der pr. 1. oktober er overtaget af Charlotte Tøndering. Sortimentet er stadig Isager garner og modellerne er fortrinsvis Annette Danielsen og Marianne Isager.
I sidste uge besluttede jeg mig for at det var tid til at købe garnrester til Løvfald nederdelen.
Charlotte var sød og hjælpsom til at finde de helt rigtige "Anne"-farver - og sluttede af med bemærkningen "og du ringer bare, hvis du løber tør" :-)
Jeg fik de dejligste farver til nederdelen og kan næsten ikke vente med at komme i gang med at blande farver.
Min mor skal kunne holde hovedet varmt..
Et nyt halstørklæde i en af Ebeltofts dejlige butikker fik skabt behov for en ny hue, der kunne matche..
Mens jeg udvalgte farver og prøvede diverse striktrøjer prøvede min mor huer. Hun fandt nedenstående model, der bliver strikket i det lækreste, bløde og tykke alpaca garn - det perfekte huegarn (også for dem der synes at uld kradser..).
Huen bliver strikket på pind 4.5 - så den er nok færdig om en uges tid.. :-)
Vinterens projekt er fundet
Måske var det lidt i overkanten, men når nu man er i en dejlig garnbutik og kan vælge og vrage mellem farver og kvaliteter er det svært at være standhaftig...
Jeg kom derfor til (!) at investere i garn til Annette Danielsens "Nostalgi" fra hendes nyeste bog "Strik en stund"..
Som udgangspunkt forsøger jeg at nøjes med et projekt ad gangen - men da jeg regner med at "Løvfald" nederdelen bliver hurtig færdig (og huen endnu hurtigere) var der lige pludselig en gyldig argumentation for at købe til et ekstra projekt... Man skulle jo nødig løbe tør for garn ;-)
"Nostalgi" er bare så flot når den kommer på. Da jeg så den i bogen var jeg langt fra solgt og syntes den var alt for putte-nuttet med snoninger, skød, flæser etc. Men da den kom på faldt den bare så fint uden at være stor og tung - eller putte-nuttet :-)
Jeg valgte garnet i samme farve som Annettes model, men i stedet for den sarte lysegule hun bruger til biesen valgte jeg en lidt mere limegrøn farve. Den bliver bare så god - og jeg glæder mig til et "snonings"-projekt.
Etiketter:
Hue til mor,
Indkøb,
Løvfald,
Nostalgi
søndag den 17. oktober 2010
Dobbeltstrik og kærestevanter
Torsdag aften tilbragte jeg i Huset i Magstræde sammen med Annette Danielsen og ca. 40 andre strikketosser.
Arrangøren bag var Sommerfuglen - den dejligste "Garn- og alt mulig andet"-butik i København. Sommerfuglen har hele efteråret arrangeret foredrag og workshops med Danmarks bedste strikdesignere - og selvom der sikkert er en del der ville korse sig over at skulle betale 175 kr. for 3 timer koncentreret om strikning, så er det altså bare dejligt for mig. :-)
Annette - der er aktuel med udgivelsen "Strik en stund" - fortalte først lidt om hvordan hun var kommet i gang med at strikke på professionelt plan og hvordan hun fik ideerne til hendes design og bøger. Heldigvis havde hun taget alle hendes dejlige trøjer med, så man kunne mærke og ikke mindst prøve dem på.
Sidstnævnte er så absolut det bedste ved disse foredragsaftener. Man kan sidde nok så mange aftener med bøgerne i sofaerne og planlægge hvad næste strikkeprojekt skal være - men når man prøver trøjerne, finder man hurtigt ud af hvilke der er virkelige favoritter og hvilke trøjer, der bare ikke lige har dét alligevel.
Mine favoritter blandt Annettes modeller er pt. (i prioriteret rækkefølge :-))
Her er resultatet:
Teknikken egner sig fortrinligt til halstørklæder. Selvom der bliver brugt dobbelt så meget garn (som jo gør det dobbelt så varmt), så bliver selve arbejdet løsere/lettere i det end hvis man strikkede 2 glatte stykker og syede det sammen til sidst. Og igen - det er fedt at kunne slippe for vrangsiden en gang i mellem :-)
Annette har designet nogle dejlige tørklæder med denne teknik, bl.a. Søndagsavis fra hendes nye bog.
Hvad er der på pindene pt.?
I øjeblikket strikker jeg lystigt på et sæt kærestevanter. Sættet består af 2 enkelte vanter og en "fælles"-vante, som man kan flette fingre i.
Karen Noe er designeren og jeg har haft kig på dem i mange år.
De forhåbentlig glade modtagere er min fætter Jørn og hans kone Hanne, der i september holdt en dejlig sølvbryllup fest på Comwell i Holte.
Når de 2 enkeltvanter også er færdige skal de alle filtes i vaskemaskinen og derefter pyntes med krøluld.
Arrangøren bag var Sommerfuglen - den dejligste "Garn- og alt mulig andet"-butik i København. Sommerfuglen har hele efteråret arrangeret foredrag og workshops med Danmarks bedste strikdesignere - og selvom der sikkert er en del der ville korse sig over at skulle betale 175 kr. for 3 timer koncentreret om strikning, så er det altså bare dejligt for mig. :-)
Annette - der er aktuel med udgivelsen "Strik en stund" - fortalte først lidt om hvordan hun var kommet i gang med at strikke på professionelt plan og hvordan hun fik ideerne til hendes design og bøger. Heldigvis havde hun taget alle hendes dejlige trøjer med, så man kunne mærke og ikke mindst prøve dem på.
Sidstnævnte er så absolut det bedste ved disse foredragsaftener. Man kan sidde nok så mange aftener med bøgerne i sofaerne og planlægge hvad næste strikkeprojekt skal være - men når man prøver trøjerne, finder man hurtigt ud af hvilke der er virkelige favoritter og hvilke trøjer, der bare ikke lige har dét alligevel.
Mine favoritter blandt Annettes modeller er pt. (i prioriteret rækkefølge :-))
- Løvfald - en dejlig nederdel, der kræver en masse rester garn.
- Cumulus - en dejlig tyk cardigan med flotte snoninger
- Nostalgi - en af de trøjer, som jeg havde bladret let henover i bogen, men som bare var perfekt da den kom på
- Hvirvelstrøm - i den lækreste blå
- Regndråber - i den mørke gråblå
Dobbeltstrik
Udover historien om Annettes strikkekarriere var der også tid til en lille workshop. Annette havde lavet 8 forskellige strikkemønstre/opskrifter som man kunne prøve kræfter med. Jeg kastede mig over det der hedder dobbeltstrik. Jeg har aldrig fattet hvordan det kunne lade sig gøre at have en glatstrikket overflade på begge sider af strikketøjet - og nu var chancen der for at dumme mig under supervision :-)Her er resultatet:
Den ene side |
Den anden side |
Teknikken egner sig fortrinligt til halstørklæder. Selvom der bliver brugt dobbelt så meget garn (som jo gør det dobbelt så varmt), så bliver selve arbejdet løsere/lettere i det end hvis man strikkede 2 glatte stykker og syede det sammen til sidst. Og igen - det er fedt at kunne slippe for vrangsiden en gang i mellem :-)
Annette har designet nogle dejlige tørklæder med denne teknik, bl.a. Søndagsavis fra hendes nye bog.
Hvad er der på pindene pt.?
I øjeblikket strikker jeg lystigt på et sæt kærestevanter. Sættet består af 2 enkelte vanter og en "fælles"-vante, som man kan flette fingre i.
Karen Noe er designeren og jeg har haft kig på dem i mange år.
De forhåbentlig glade modtagere er min fætter Jørn og hans kone Hanne, der i september holdt en dejlig sølvbryllup fest på Comwell i Holte.
Når de 2 enkeltvanter også er færdige skal de alle filtes i vaskemaskinen og derefter pyntes med krøluld.
Etiketter:
Anette Danielsen,
Dobbeltstrik,
Foredrag,
Kærestevanter,
Løvfald,
Ny viden
Abonner på:
Opslag (Atom)